
Randers' beslutning om at forbyde reklamer for spil ser ud til at inspirere flere andre kommuner. Foto: Colourbox
Flere østjyske kommuner overvejer forbud mod spilreklamer
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
København og Frederiksberg startede, og mandag besluttede Randers Kommune så også at forbyde spilreklamer i offentlige transportmidler.
Idéen ser nu ud til at inspirere flere andre østjyske kommuner. En rundringning, som TV 2 Østjylland har foretaget, viser således, at flere borgmestre overvejer at indføre samme forslag. Ifølge TV 2 Østjylland vil både Silkeborg, Favrskov, Horsens, Odder, Samsø og Syddjurs kommuner overveje at indføre lignende tiltag. Særligt borgmesteren i Syddjurs, Michael Stegger Jensen (S), er begejstret for idéen.
– Hvis alle kommuner går sammen, og Midttrafik bakker op, tror jeg, det kan gøre en reel forskel, og som der også vil blive lyttet til hos mine kollegaer på Christiansborg, siger han til TV 2 Østjylland.