Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K) mener, at økonomimodellen kan tvinge kommuner til afspecialisering på specialiserede socialområde. Foto: Helsingør Kommune

Diagnoserne flytter ind i Helsingør

Helsingør Kommune oplever en stigning i antallet af børn med diagnoser langt over landsgennemsnittet. Borgmester Benedikte Kiær (K) mener, at familier flytter til kommunen for at få plads på kommunens specialtilbud, fordi de har et godt ry. Økonomien er udfordret, og der er brug for en ny finansieringsmodel, der ikke straffer kommuner, der gør det godt på det specialiserede socialområde.

tekst Thomas Kokholm, tkn@kl.dk

Alle kommuner mærker det. En vækst i antallet af børn og unge med diagnoser, der har brug for specialtilbud. Det såkaldte specialiserede socialområde, der dækker både fysisk- og psykisk handicap, er en voksende udfordring i stort set alle kommuner.

Det seneste år har der været en heftig debat om kommunernes håndtering af det specialiserede socialområde. Nogle af folketingets partier har endda foreslået, at ansvaret for området skulle fjernes for kommunerne, fordi kommunerne har fået så massiv kritik.

I Helsingør lader det dog til, at kommunen har fundet en god måde at hjælpe borgere med både fysiske og psykiske handicap. Men politikerne med borgmester Benedikte Kiær (K) i spidsen mener, at det at gøre det godt på det specialiserede område rejser en anden problemstilling.

Kommunen oplever i disse år en exceptionel stor stigning i antallet af borgere, der har brug for specialtilbud, og de mener at kunne se en tendens: Familier med særlige behov flytter til kommunen for at komme frem i køen til kommunens specialtilbud.

Ifølge borgmester Benedikte Kiær rejser det nogle alvorlige problemer. Hun mener, at i stedet for at understøtte kommuner, der gør det godt på det specialiserede område, så straffer udligningssystemet de kommuner. I yderste konsekvens kan Helsingør Kommune blive nødt til at afspecialisere og lukke pladser på specialtilbud. Det har borgmesteren og formanden for børne- og uddannelsesudvalget Gitte Kondrup (S) gjort de relevante ministre opmærksom på.

Benedikte Kiær efterlyser en ny finansieringsmodel på det specialiserede socialområde.

– De tilbud, vi har, er udviklet over mange år, og vi er rigtig stolte af dem. Men man kan ikke forvente, at alle kommuner har de specialiserede tilbud. Det er vigtigt, at der er de rette økonomiske rammer, og at man ikke bliver straffet for at fastholde en høj specialisering i kommunerne. Det handler ikke om, at kommunerne ikke vil. Det handler om den økonomiske styring af området. Selve modellen skal laves om, siger borgmesteren.

Det er vigtigt, at der er de rette økonomiske rammer, og at man ikke bliver straffet for at fastholde en høj specialisering i kommunerne. Det handler ikke om, at kommunerne ikke vil. Det handler om den økonomiske styring af området. Selve modellen skal laves om.

 

Voldsom vækst i autisme

Blandt andet studser man på rådhuset over udviklingen på autismeområdet. Af en rapport, som Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed lavede i august 2020, fremgår det blandt andet, at antallet af 0-17-årige med autismediagnoser er steget med 357 procent i Helsingør Kommune, mod 153 procent på landsplan i perioden 2009 – 2019. 

Ifølge borgmester Benedikte Kiær (K) synes disse usædvanlige tal at bekræfte hypotesen om den særlige problemstilling, kommunen mener, de står med. Ifølge kommunens egen undersøgelse er hver fjerde af eleverne på Helsingør Kommunes specialskole for elever med autismespektrumsforstyrrelser tilflyttere til kommunen.

– Når jeg ser på væksten i autisme, så må jeg sige, at det jo altså ikke er noget, der er i vandet i Helsingør. Så er det fordi, vi har nogle tilbud som er så gode, at man flytter efter dem. Det er der sådan set ikke noget galt med. Det er jo godt, at man har tilbud, som forældrene gerne vil bruge. Problemet er så bare hele den måde, systemet er strikket sammen på. De kommuner, der har tilbuddene, de kommer til at stå med kæmpestore udfordringer, både med at bygge og drifte, siger Benedikte Kiær.

Hun kan sådan set godt forstå familier, der vælger at flytte.

– Er man en familie, der har et barn på autismespektret, så vil man gerne gøre det bedste for sit barn. Skal man være sikker på at få sit barn ind på et dagtilbud eller en skole, man gerne vil ind på, så er det bedste at bo i den kommune, der har det tilbud. Hvis du bor i en kommune, der ikke har det tilbud og skal ud og købe pladsen i en anden kommune, er man bagerst i køen. Vi tager vores egne borgere først, siger Benedikte Kiær.

Helsingør har tidligere taget børn fra andre kommuner ind i deres specialtilbud. Men i de senere år har de i de fleste tilfælde kun haft plads til egne borgeres børn. Udviklingen presser kommunens økonomi.

 En særlig skole

Nygård Skole ligger ude på landet, omkring fem kilometer fra centrum af Helsingør. Den klassiske røde murstensbygning ligner en helt almindelig skole. Men det er faktisk Helsingørs specielle grundskole for børn indenfor autismespektret.

Her mærker de presset fra flere børn, der bliver visiteret til et specialtilbud. 

– Oprindeligt var skolen normeret til 64 elever, men vi har 82 børn her nu. Vi kommer på den anden side af 100, når visitationsprocessen er færdig i år. Der er simpelthen flere børn, der har brug for et tilbud, der ligger ud over normalområdet, siger distriktsskoleleder i Helsingør Kommune Kari Jørgensen.

En stigning på over 20 procent fra i år til næste skoleår er til at føle på. Det presser kapaciteten, forklarer skolens leder Nethe Fals.

– Vi er udfordret på pladsen. Det skal vi have fundet en løsning på. Og rekrutteringen er også en udfordring. Vi vil gerne have dygtige medarbejdere med viden om området, siger hun.

– Når vi ser på udviklingen, så synes vi, at de børn, der kommer i dag, har det dårligere end for 10 år siden. Der er flere krydsdiagnoser som angst og stress, siger Kari Jørgensen.

Børnene får det bedre i specialtilbuddet. Som Kari Jørgensen påpeger, så er autisme ikke en systemfejl, der kan fikses. Det er et helt andet styresystem, der kræver en særlig indlæring.

–Vi har et særligt fag, der hedder socialfag, hvor vi giver dem redskaber til at analysere og håndtere sociale situationer. Det kan være helt lavpraktisk som at øve dem i at tage bussen. Vi arbejder meget med at klargøre dem til den verden, der møder dem bagefter. Størstedelen af eleverne kommer videre i ungdomsuddannelser som gymnasiet. Og mange går videre og får uddannelse og job, forklarer Nethe Fals.

Størstedelen af eleverne kommer videre i ungdomsuddannelser som gymnasiet. Og mange går videre og får uddannelse og job.

 Kari Jørgensen indskyder, at Nygård Skoles elever i en del fag er med til at trække karaktergennemsnittet op i Helsingør Kommune.

Om skolens succesfulde håndtering af børnene med autismediagnoser ligefrem kan få familier til at flytte til kommunen for at sikre sig en plads, har de to skoleledere ikke undersøgt systematisk.

– Men vi kan da konstatere, at der ikke kommer så mange børn fra andre kommuner mere. Der var flere før i tiden fra de kommuner, vi har samarbejder med. Nu fylder vi næsten udelukkende pladserne op med Helsingørbørn, siger Kari Jørgensen.

Postnummerbingo

Af handicaporganisationer og bruger- og pårørende organisationer er situationen på det specialiserede socialområde af og til blevet beskrevet som ”postnummerbingo”. Forstået på den måde, at det er en tilfældighed, om den kommune, man bor i, har det rette specialtilbud. At flytte efter tilbud, er en måde at ændre oddsene i spillet.

I Helsingør har man forsøgt at anskueliggøre det ved at se på, hvor mange af modtagerne af forskellige specialtilbud, der er født i kommunen, eller er flyttet til på et eller andet tidspunkt i deres liv. 

I Helsingør Kommune har man også et undervisningstilbud for børn med vidtgående handicap, som kaldes for Team V. Her har der siden 2018 været en stigning fra 38 til 55 elever fra kommunen. Og af de 55 Helsingørbørn er godt hver tredje indskrevet elev fra familier, der er flyttet til Helsingør Kommune.

– Født eller ikke født i kommunen. De er jo Helsingørbørn uanset hvad, men det er for at sætte det i perspektiv, siger borgmester Benedikte Kiær.

– Når jeg sidder med mine byrådskollegaer og skal til at lægge budget, og vi får lagt de her mange sager frem om akutte behov, så spørger vi os selv, hvorfor kommer det lige nu. Vi bliver hængt ud i pressen for, at vi ikke har sørget for at organisere det. Og der står en stakkels mor med sit barn, der skal have en plads. Vi kan slet ikke nå at følge med, og vi kan ikke nå det indenfor vores serviceramme og anlægsramme. Det er rigtig svært det her, siger borgmesteren. 

I Helsingør Kommunes tilbud for børn med vidtgående handicap - §32-børn - er 17 procent af de indskrevne børn fra familier, der er flyttet til Helsingør Kommune.

Som eksempel på problemstillingen nævner Benedikte Kiær et andet af kommunens tilbud kaldet Himmelhuset. Her er der plads til 15 børn med betydelig og varig nedsat funktionsevne i alderen 0-6 år.

– Vi står med rigtig store kapacitetsudfordringer. Og det er gået rigtig stærkt de senere år. Vi har sat penge af til udbygning af Himmelhuset, som er vores §32-tilbud. Her kommer også tilflyttere. Derfor har vi også måtte udvide. Problemet er, at som kommunernes økonomimodel er skruet sammen, så bliver vi straffet for at overskride anlægsrammen, siger Benedikte Kiær og påpeger, at det specialiserede socialområde skal konkurrere med de øvrige kommunale områder om anlægsmidlerne.

– Hvis man ville sikre, at nogle kommuner stod for en høj grad af specialisering på området, så kunne man fritage udbygninger af specialtilbud som Himmelhuset fra at være en del af anlægsrammen, siger hun.

De gode straffes

Helsingørs borgmester mener, der er brug for en helt ny finansieringsmodel for det specialiserede socialområde. Som det er nu, kompenseres kommunerne nemlig ikke fuldt ud for udgifterne på området.

Kommunerne overtog de specialiserede tilbud fra amterne i forbindelse med strukturreformen i 2007, men kompenseres ikke for udviklingstendenser på området. Og det rammer særligt hårdt i kommuner som Helsingør, der oplever en stor efterspørgsel på specialtilbud.

For eksempel kostede et skoletilbud for et barn indenfor autismespektret i Helsingør i gennemsnit 443.000 kroner i 2021.

Benedikte Kiær mener, hele refusionssystemet på det specialiserede socialområde bør ændres. Hun kritiserer folketingspolitikerne for ikke at ville gå ind i diskussionen om økonomi.

– Man taler kun om at sikre rettighederne til borgerne. Man har ingen opmærksomhed på, hvad der foregår ude i hverdagen i kommunerne. Hvorfor er det, udgifterne stiger for kommunerne? Det går man slet ikke ind i. Så har socialministeren været ude og sige, at man skal arbejde med forebyggelse. Men de her børn er ikke noget, man kan forebygge. Det, man kan forebygge, er, at det bliver værre på sigt, siger Benedikte Kiær og fortsætter:

– Da KL gik til økonomiforhandlingerne sidste år og påpegede de økonomiske udfordringer på området, fik man bare en våd karklud i hovedet. Og det er provokerende efterfølgende at se en finanslovsaftale, hvor man igen styrker rettighederne for borgerne og øger udgiftspresset i kommunerne. Det var ikke lige det, vi havde håbet på, siger Benedikte Kiær.

Ond spiral

Kathe Johansen, formand for Landsforeningen for Autisme, genkender billedet fra Helsingør Kommune og er enig med Benedikte Kiærs betragtninger om de økonomiske rammer.

–De rammer, kommunerne har at arbejde ud fra på det specialiserede socialområde, er forkerte. De bliver jo straffet, hvis de overstiger servicerammen, siger Kathe Johansen.

Fænomenet med, at familier flytter kommune for at få adgang til gode tilbud, kan Kathe Johansen bekræfte.

Ligesom Helsingør har de måttet sige, at de må tage egne borgere først. Så kommer afspecialiseringen ind. Hvad skal de små kommuner rundt om Odense gøre? Der er kommuner, der har store problematikker med at opretholde specialskoletilbud.

Hun betegner Helsingør Kommunes årsrapporter som værende godt beskrevet.

– Jeg vil sige, at det er ret flot arbejde. Jeg kan se, at de er oppe på at bruge over 400.000 kroner pr. elev på deres specialskoler. Det er i den høje ende i forhold til gennemsnittet i hele landet. Der er steder i landet, hvor man bruger 200.000 kroner pr. specialskoleelev. Det er klart at forældre flytter til Helsingør Kommune, hvis specialskoletilbuddet har et godt ry og en god kvalitet, mener Kathe Johansen.

Hun kender tendensen fra andre steder i landet.

– Det er bestemt ikke et ukendt fænomen, at folk flytter kommune, for at få adgang til et godt tilbud til sit barn eller sig selv som voksen. Nygård Skole er jo en stor specialskole med 100 elever. I Aarhus Kommune ligger en specialskole med godt 300 elever, som forældre fortæller, at det er værd at flytte efter, siger Kathe Johansen. 

Hun nævner også, at Odense Kommune har måtte lukke for adgangen til specialtilbud for borgere, der kommer fra andre kommuner. 

– Ligesom Helsingør har de måttet sige, at de må tage egne borgere først. Så kommer afspecialiseringen ind. Hvad skal de små kommuner rundt om Odense gøre? Der er kommuner, der har store problematikker med at opretholde specialskoletilbud. De har måske ti elever i alderen fra 6 til 15 år. Det kan man ikke bruge som grundlag for en specialskole. Samtidig straffes de kommuner, der er gode til at prioritere specialtilbuddene. Det er her økonomimodellen spænder ben for, at kommunerne kan udvikle og drive kvalitetstilbud, siger Kathe Johansen.

Hun mener der på mange måder er grund til at ændre økonomimodellen for kommunerne.

– Ser man på skoleområdet, så er der også det problem, at specialskolernes økonomi er forbundet med almenområdet. Det vil sige, at jo større Nygårdskolen bliver, jo færre penge er der til almenområdet. Der er også problemer med udligningsmodellen, når det kommer til bosteder. Der er i det hele taget grund til at se på økonomien på det specialiserede socialområde, så man understøtter kommunernes muligheder for at lave kvalitet og ikke undergrave dem, siger Kathe Johansen.