Regeringen vil ikke tage ansvaret for handicapområdet fra kommunerne. Foto: Colourbox
Evaluering af det specialiserede socialområde drager ikke mange konklusioner
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
Den har været to år undervejs, og den fylder 17 sider. Torsdag kom den så endelig. Evalueringen af det specialiserede socialområde, som regeringen sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet i 2020 blev enige om at iværksætte med blandt andet det formål sikre den bedste opgavefordeling mellem kommuner og regioner.
Partierne besluttede at iværksætte evalueringen, efter kommunerne i flere år har været genstand for massiv kritik for deres håndtering af det specialiserede socialområde, og fordi flere bruger- og interesseorganisationer har vurderet, at der er sket en afspecialisering af området siden kommunalreformen, at faglig viden er gået tabt, og at højt specialiserede tilbud er forsvundet.
Desuden rettede Rigsrevisionen i marts en skarp kritik af kommunernes forvaltning af handicapområdet og ikke mindst Social- og Ældreministeriets opfølgning og tilsyn på området.
Men at der skulle være sket en afspecialisering, finder evalueringen ikke belæg for. Det fremgår dog, at det ikke har været muligt at belyse spørgsmålet, fordi der ikke findes historiske data, ligesom det heller ikke har været muligt at finde ud af, om opgavefordelingen mellem kommuner og regioner i sig selv udgør en udfordring.
– Den manglende viden og data skal ses i lyset af, at der ikke er og aldrig har været centralt fastsatte og præcise kriterier for, hvornår tilbud og indsatser på socialområdet er højt specialiseret. Hvis udviklingen på området skal følges fremadrettet, vil det kræve en model for beskrivelse af specialiseringsniveauer, der kan danne faglig ramme og grundlag for at monitorere udviklingen, lyder det i evalueringen.
En del af kritikken har også lydt, at kommunerne i for høj grad lader økonomiske hensyn fylde i sagsbehandlingen. Men det er der ikke fundet belæg for, konkluderer evalueringen på baggrund af en række kvalitative undersøgelser, som Ankestyrelsen har gennemført.
– Det er med undersøgelserne ikke identificeret, at kommunerne lægger deres primære vægt på økonomiske hensyn, fremgår det.
Evalueringen finder også, at socialtilsynets kvalitetsvurderinger tegner et billede af en generel høj kvalitet af de sociale tilbud. Det understreges dog også, at kvalitetsvurderingerne ikke kan fange den fulde kompleksitet af kvaliteten og heller ikke borgernes oplevelse af kvaliteten.
Evalueringen konkluderer, at der er brug for at sikre en organisering, der kan skabe en fælles definition af, hvilke typer problemstillinger der kalder på en højtspecialiseret indsats og hvilke krav, der skal stilles til de leverandører, der skal levere den.
Derudover anbefaler evalueringen, at der skal skabes et bedre overblik over tilbuddenes kompetencer og målgruppernes behov, og at har fokus på at sikre det rette antal og de rette typer tilbud til både børn, unge og voksne med højtspecialiserede behov. Desuden finder man, at et øget vidensniveau vil gavne hele det specialiserede socialområde, og at der både er brug for at uddanne flere medarbejdere på de sociale tilbud samt at understøtte, at borgerne oplever en fagligt funderet og inddragende udredning og visitation.
Endelig konkluderer evalueringen, at der er brug for at udvikle datagrundlaget, så man fremover får en fælles viden om borgernes oplevelse af hjælpen og deres udvikling.
Regeringen har i kølvandet på udspillet præsenteret udspillet ’Et liv med ligeværdige muligheder’. Læs mere om det her.
