Udgangspunktet er ikke, at alt skal blive, som KL ønsker sig. Vi ønsker mest af alt, at vi i fællesskab tager udfordringerne alvorligt og forsøger at finde løsninger, siger Thomas Gyldal Petersen (S) om KL's ungeudspil. Foto: Simon Knudsen
Gyldal: Det er i dialogen og samarbejdet, at vi finder de rigtige løsninger
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
Omkring 45.000 unge står i dag uden hverken uddannelse eller job. Det er en udfordring, som der skal findes løsninger på, og denne uge fremlagde KL’s et nyt ungeudspil, der blandt andet indeholdt anbefalinger om at gentænke 10. klassetilbuddet og droppe uddannelsespålægget, så unge får mulighed for at tage job før uddannelse.
Mens KL flere steder blev bakket op i at sløjfe uddannelsespålægget, så de unge ikke skal tvinges ud i uddannelse for at få ydelser fra det offentlige, var modtagelsen af forslaget om at tænke 10. klasse som starten på en ungdomsuddannelse frem for en afslutning på folkeskolen noget mere lunken.
På KL’s Børn og Unge Topmøde, som denne uge blev holdt i Aalborg, hældte børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) således mere eller mindre forslaget ned ad brættet, da hun sagde:
– Hvis jeg skal være direkte, kan jeg ikke se, hvilket problem det løser. Jeg synes, der er en uskarphed i forhold til, hvad man løser, og hvorfor det skulle være bedre.
Også formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, var skeptisk over for forslaget.
– Det er ikke en god idé, hvis man vil hjælpe de 45.000 unge, som ikke rigtig kommer videre efter folkeskolen. Al erfaring og forskning viser, at en del unge faktisk har brug for det ekstra år i 10. klasse til afklaring og modning. Hvis man knytter 10. klasse op på ungdomsuddannelserne, bliver de mere målrettede, og det vil helt sikkert opleves som et pres for nogle af disse unge. Det øger ikke chancerne for at få flere i uddannelse, sagde han således til Jyllands-Posten.
Men reaktionerne bekymrer ikke formanden for KL’s børne- og undervisningsudvalg og borgmester i Herlev, Thomas Gyldal Petersen (S).
– Vi vidste godt, at debatten om 10. klasse ville rumme stærke følelser. Det er vigtigt for os at sige, at vi stadig ønsker en 10. klasse. Det er forslag er tænkt som et forsøg på at styrke 10. klase ved at gøre tilbuddet endnu mere relevant og målrettet for de elever, der har brug for en afklaring, siger Thomas Gyldal Petersen.
Han glæder sig over, at forslaget har kickstartet en debat, der i hans øjne er vigtig og nødvendig.
– Det, vi er overbeviste om, er, at udfordringen ikke går væk af sig selv, og at der i vores samfund er et meget stort behov for, at flere unge vælger den rigtige uddannelse og gennemfører den. Jeg synes, det, vi har spillet ud med, har vist sig at være begyndelsen på en meget vigtig diskussion, siger han.
Samle skolens kræfter
Ifølge Thomas Gyldal Petersen er det nu KL’s opgave at gøre Folketinget opmærksomme på udfordringerne og de mulige løsninger, KL har fremlagt. Derudover vil KL arbejde på at samle alle de kræfter, der er omkring folkeskolen, om at finde gode løsninger. Det kan for eksempel ske i samarbejdet ’Sammen om Skolen’.
– Vi har brug for at være i god dialog med vores tætte samarbejdspartnere. Jeg tror, de deler synet på udfordringerne, og så må vi jo se, om vi også kan dele synet på løsningen, siger Thomas Gyldal Petersen.
Derudover vil KL arbejde på at få synliggjort de gode lokale eksempler, som findes ude i kommunerne, så de kan tjene som inspiration for andre. Og så skal de gode diskussioner fortsætte.
– Vi sætter pris på, at der reageres på vores oplæg, og vi er glade for, at andre melder sig ind i debatten og udfordrer os på vores synspunkter. Det er i dialogen og samarbejde, at vi finder de rigtige løsninger. Udgangspunktet er ikke, at alt skal blive, som KL ønsker sig. Vi ønsker mest af alt, at vi i fællesskab tager udfordringerne alvorligt og forsøger at finde løsninger.
