Det er lykkedes sundhedsministeren at samle et meget bredt flertal bag regeringens sundhedsreform. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Sundhedsstyrelsen skal stille krav til kommunale sundhedstilbud
tekst Gitte Johansen, gij@kl.dk
Et bredt flertal af Folketingets partier lægger med en ny sundhedsreform op til et paradigmeskifte, hvor det fremover bliver Sundhedsstyrelsen, som skal definere, hvilke krav der skal stilles til kvaliteten i en række kommunale sundhedstilbud.
– Den store nyskabelse i den her reform er de nye kvalitetstandarder, som skal sikre en høj og ensartet kvalitet i kommunerne. Det er helt afgørende for sundhedsvæsenet, at kommunerne bliver bedre til at håndterer de opgaver, de har i forhold til kronikere og ældre, sagde Martin Geertsen, sundhedsordfører for Venstre, på pressemødet, hvor sundhedsreformen blev præsenteret fredag formiddag.
Allerede i år vil Sundhedsstyrelsen udarbejde kvalitetspakker målrettet de kommunale akutfunktioner. I 2023 følger kvalitetspakker for den patientrettede forebyggelse for borgere med kronisk sygdom.
Regeringen vil om kort tid fremsætte et lovforslag, der giver hjemmel til, at der kan fastsættes forpligtende krav til kommunernes sundhedstilbud, men aftalen beskriver ikke, hvordan der skal følges op på kravene.
– Der er ikke forslag til sanktioner i det her forlig, for det er ikke den vej, vi vil gå. Det bliver Sundhedsstyrelsens opgave både at beskrive kravene og følge op. Det er min klare opfattelse, at kommunerne har én interesse, og det er at hjælpe borgerne. Men det kræver naturligvis, at de har midler og medarbejdere til at løfte opgaven, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ved præsentationen.
Ministeren tilføjede, at implementeringen af kvalitetsplanen skal foregå i dialog med KL blandt andet i regi af de årlige økonomiaftaler.
– Når vi stiller nye krav til kommunerne, skal de også finansieres. Vi kan jo ikke regne med, at kravene bliver opfyldt, hvis de ikke er finansieret. Vi vil derfor drøfte både opgaverne og finansieringen med kommunerne i den kommende økonomiaftale, sagde Magnus Heunicke.
Og netop den udmelding vil der blive holdt nøje øje med, når kommunerne skal drøfte økonomien i fremtidens nære sundhedsvæsen under forhandlingerne.
– Vi er selvfølgelig optagede af, at der er sammenhæng mellem de opgaver, kommunerne får, den økonomi, der afsættes, og de muligheder, vi har for at rekruttere personale. Rammer og politik skal passe sammen, og det ser vi frem til at drøfte med regeringen. I aftalen er der alene afsat penge til at få sat arbejdet i gang. De store investeringer skal komme i de kommende års økonomiaftaler, siger Martin Damm (V), formand for KL.
Samlet afsættes der 264 millioner kroner årligt ved fuld indfasning til de første indsatsområder i kvalitetsplanen og udviklingen heraf.
Når vi stiller nye krav til kommunerne, skal de også finansieres. Vi kan jo ikke regne med, at kravene bliver opfyldt, hvis de ikke er finansieret.
En fin lille aftale
Sundhedsministeren forsikrede under pressemødet, at han var kisteglad for, at det er lykkes at lande en så bred sundhedsreform. Aftalen har opbakning fra både regeringen, Venstre, SF, Radikale, Enhedslisten, Konservative, Nye Borgerlige, LA, Frie Grønne, Alternativet og Liselott Blixt på vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere.
Men ikke alle de sundhedspolitiske ordførere delte begejstringen. Sundhedsordfører Peder Hvelplund fra Enhedslisten lagde ikke skjul på sin skuffelse over ambitionsniveauet.
– Når jeg ser på aftalen, må jeg nok erkende, at det er en lille prut, som ikke løser de store udfordringer, vi står med i sundhedsvæsnet. Det er jo rigtig godt, at vi afsætter penge til sundhedshuse, men patienterne bliver ikke raske af mursten, og derfor er vi i Enhedslisten ærgerlige over, at vi ikke kunne få en lavet aftale, som sikrer et lønløft til det personale, som skal løfte opgaven. Jeg havde gerne set et højere ambitionsniveau, sagde han.
Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen bragte yderligere ved til bålet, da han kaldte reformen en fin lille aftale.
– Det er en fin lille aftale, men den løser ikke alle det danske sundhedsvæsens problemer. Der er stadig mange skridt, der skal tages for at sikre, at sundhedsvæsenet kommer tættere på borgerne, sagde han.
Når jeg ser på aftalen, må jeg nok erkende, at det er en lille prut, som ikke løser de store udfordringer, vi står med i sundhedsvæsnet.
Nærhospitaler og praksispligt
Udover en national kvalitetsplan er aftalepartierne også nået til enighed om en lang række andre initiativer. Det handler blandt andet om 25 nærhospitaler rundt om i landet, som der er afsat fire milliarder kroner til at oprette i de kommende år.
Aftalepartierne er også nået til enighed om den meget omstridte praksispligt for læger under uddannelse. Det betyder, at hoveduddannelsen i almen medicin omlægges, så uddannelseslæger får en praksispligt på et halvt år mere i almen praksis og tilsvarende mindre tid på sygehusene. Samtidig får sygeplejerskerne mulighed for selvstændigt at udføre bestemte opgaver, som i dag er forbeholdt læger. Et forslag som har vakt stor debat blandt faggrupperne i sundhedsvæsenet.
Derudover har partierne bag reformen opnået enighed om lidt af hvert i det kludetæppe, der udgør den længe ventede sundhedsreform. Der er afsat 10 millioner årligt i 2023-2032 til et nyt Center for Sundt Liv og Trivsel. Der er også flertal for at udbrede en model for målrettet sundhedspleje til sårbare familier. Landspolitikerne har også fundet fælles fodslag om at styrke rehabiliteringen for borgere med parkinson, sclerose og hjerneskade, udbygge ordningen med vederlagsfri antipsykotisk medicin til patienter med skizofreni og styrke indsatsen mod antibiotikaresistens.
De unge kan drikke videre
Til gengæld lykkedes det ikke regeringen at opnå flertal for de ambitiøse målsætninger på forebyggelsesområdet. Både forslaget om forbud for salg af alkohol til unge under 18 år, og ideen om en røgfri generation er skudt til hjørne. I stedet vil regeringen allerede i næste uge indkalde til yderligere forhandlinger om regeringens forebyggelsesinitiativer. Hvorvidt forslagene bliver til virkelighed, kunne sundhedsministeren dog ikke give svar på.
– Det afhænger jo af om partierne i folketinget vil være med til at tage skridt i den retning. Regeringen har ikke ændret holdning, men det kræver, at der er flere partier, som vil være med, siger Magnus Heunicke.
