
Spørgsmålet er, om tiden er løbet fra store konferencer som her børne- og ungetopmødet? Det mener et kommunalbestyrelsesmedlem. Foto: Simon Klein-Knudsen
Er KL’s topmøder i trit med samfundsudviklingen?

Af Pia Offer Madsen, byrådsmedlem, Venstre, Assens Kommune
Endnu et KL Topmøde er vinget af i form af Børn og Unge Topmødet, og det forløb også denne gang upåklageligt. Vigtige emner, indlæg af høj faglig kvalitet og smidig afvikling af programmet, hvilket i sig selv er imponerende med rundt regnet 1500 deltagere. Alligevel funderede jeg over formatet i bussen de fire timer hjem fra Aalborg til Assens og videre i bilen derfra til mit hjem. For er det nu nødvendigt at afholde topmøderne hvert år, og er det meningsfuldt, at alle 98 kommuners politiske udvalg og embedsfolk samles fysisk hver gang?
I vores kommune kan vi ikke forsvare økonomisk, at sende alle relevante medarbejdere og politikere afsted til Ålborg. Det er simpelthen for dyrt i form af deltagergebyr, transport, indkvartering og ikke mindst tid væk fra de daglige arbejdsopgaver i det civile liv og på rådhuset. At dømme efter emnet og de enkelte oplæg havde det ellers også været relevant for det af vores udvalg, der arbejder med socialområdet, og flere af vores administrative chefer at deltage. Under topmødet kunne jeg konstatere, at der stort set ingen dialog er omkring det faglige, og at indlæggene ses på storskærm, fordi de fleste af os er på samme lange afstand fra scenen som under en rockkoncert. Det sociale islæt, som vi værdsætter, består fortrinsvis i at hygge sig og udveksle gode løsningsforslag med kolleger fra samme kommune. Borde reserveres til frokosten og bordplanen til aftenarrangementet sørger KL for afspejler vores ønske om at have en hyggelig stund i en travl hverdag med vores nærmeste kolleger, hvoraf flere er nye her i starten af byrådsperioden. Således nød jeg en god middag med kolleger fra mit udvalg og vores administration. Eneste minus var det eksorbitante støjniveau fra cirka 1500 deltagere i højt humør. Ergo, sat på spidsen, drager vi fra alle kroge af Danmark til Nordjylland for at sidde sammen med vores kolleger fra hjemkommunen og se på en storskærm.
Spørgsmålet, jeg ikke kunne slippe på vej hjem i bussen, var derfor: Kunne vi have fået samme udbytte fagligt og socialt ved at blive hjemme i Assens? Svaret, jeg nåede frem til, var ja - og mere til.
Jeg mener, at det kan lade sig gøre at tilgodese både tid, økonomi, klima og en udvidet deltagerskare samtidig med, at et højt fagligt niveau fastholdes. Deltagelse i KL’s møder behøver ikke være et enten eller, det kan med fordel være et både og til networking og faglige drøftelser. Mit forslag er, at mødernes form differentieres, så vi samles i Aalborg i første og eventuelt også tredje valgår. De øvrige år afholdes konferencen i en hybridversion, hvor der i løbet af de to dage streames en række indlæg ud til os i kommunerne, hvor vi sidder i en større forsamling, end det er muligt, når vi skal til Aalborg. Måske vælger vi som kommune at slå os sammen med nabokommunen under topmødet for at erfarings- og idéudveksle med dem og skabe nye relationer, der faktisk er praktisk muligt at drage nytte af i hverdagen. Færre indlæg vil være hensigtsmæssigt og også realistisk, og vi vil så have tid til at drøfte de udfordringer og løsninger, vi præsenteres for, ind i en lokal kontekst og med en lidt større deltagerkreds. Det sociale omkring måltiderne har mindst lige så gode forudsætninger i denne form. Jeg mener, vi er kommet for langt i den digitale udvikling til at købe præmissen om, at et KL Topmøde enten foregår i Aalborg eller på hjemmekontoret foran hver sin skærm som under nedlukningen. Hybridmøder er implementeret verden over, og KL bør hoppe med på den vogn.
Tilbage i Aalborg i maj måned høstede Sigge Winther Nielsen, direktør i DJØF og forfatter til bogen “Entreprenørstaten”, stort bifald for konferencens sidste indlæg fra os, der blev til det sidste. Flere var listet ud af salen forinden, formentlig for at fremrykke den lange transporttid hjem. Særligt Sigges pointe om, at vi samarbejder mere i den offentlige sektor, men at kvaliteten af samarbejdet er faldet markant, og ofte med pseudopolitik som følge, gjorde indtryk. Læg dertil en anden konsekvens af faldende kvalitet i samarbejdet, som DJØF-direktøren fremhævede; meningstab hos både fagfolk og politikere. Lad os sammen finde en mere meningsfuld metode til at dygtiggøre os og samarbejde kommunerne imellem.