
For Magnus von Dreiager (K) er politik både hans arbejde og hans helt store interesse. Pressefoto
Den ideologiske vagthund er blevet pragmatisk
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
Magnus von Dreiager (K) var kun 19 år gammel, da han blev valgt til kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune første gang. Det var i 2017, og det var første gang, han var på valg i det område, hvor han også selv er vokset op.
– Det fede ved kommunalpolitik er, at man kan se de ændringer, man er med til at skabe, meget konkret i sin dagligdag. Jeg gik ind i politik, fordi jeg syntes, der var nogle ting i vores samfund og mit lokalområde, som ikke var, som det skulle være. Og i stedet for at sidde ude på sidelinjen og brokke mig, ville jeg hellere prøve at gøre min indflydelse gældende og prøve at skabe nogle ændringer til gavn for det, jeg tror på, siger Magnus von Dreiager.
