Kommunerne har brug for ekstra midler, hvis det specialiserede socialområde ikke skal tage udgifter fra andre dele af velfærden, lyder det fra KL. Foto: Colourbox
Voldsom stigning i kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde
tekst Martin Pedersen, marp@kl.dk
Kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde er steget kraftigt de seneste år.
Siden 2018 har kommunerne brugt 2,7 milliarder kroner ekstra. På et enkelt år fra 2020 til 2021 har de brugt 1,6 milliarder mere på at hjælpe udsatte børn og unge, handicappede, borgere med psykiske lidelser og misbrug og andre dele af det specialiserede socialområde. Det skriver KL’s nyhedsbrev Momentum.
Stigningen i udgifterne skyldes i høj grad, at borgere, der bor på botilbud, som er de dyreste tilbud, er blevet endnu mere udgiftstunge. De dyreste 20 procent af tilbuddene står for hele 50 procent af stigningen i udgifterne.
De kategorier, der trækker udgifterne helt op, er unge med spiseforstyrrelser, borgere med autisme og et udviklingshandicap, borgere med autisme og udadreagerende adfærd, udviklingshæmmede med en dom og borgere, der har en psykiatrisk lidelse og et misbrug.
Der skal flere penge til
KL er for tiden i forhandlinger med regeringen om kommunernes økonomi for 2023. Med udsigt til at det specialiserede socialområde vil opleve et endnu større pres i fremtiden, håber KL-formand Martin Damm (V), at regeringen får øjnene op og tilføre ekstra midler til kommunerne, så de i fremtiden har mulighed for at løfte opgaven. Finansminister Nicolai Wammen (S) har tidligere foreslået kommunerne, at de kan få 1,25 milliarder kroner til at dække den demografiske udvikling, men det vil ifølge KL ikke være nok.
– Hvis vi kun får penge til at dække den demografiske udvikling, så betaler man jo kun en af regningerne, som kommunerne står med, og kommunerne vil derfor blive nødt til at dække de stigende udgifter til det specialiserede socialområde ved at tage fra nogle af de store vedfærdsområder som børne- og ældreområdet, siger Martin Damm (V) til Momentum.
