En dansk bus henter flygtninge fra Ukraine ved grænsen mellem Polen og Ukraine. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Kommunale taskforces knokler for at tage imod ukrainske flygtninge
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
20.000 ukrainske flygtninge kan i de kommende uger strømme over grænsen til Danmark på flugt fra den russiske invasion af deres hjemland. Tidligere har regeringen meldt ud, at det er det antal ukrainske flygtninge, man har en målsætning om at gøre plads til i Danmark.
Siden har landets kommuner haft travlt med at gøre klar til den store flygtningestrøm. Flere kommuner har etableret taskforces, der skal håndtere de lokale konsekvenser af krigen i Ukraine.
Varde var en af de første kommuner, som lavede en taskforce, men Varde Kommunes arbejde startede allerede kort tid efter den russiske invasion. Med omkring 400 herboende ukrainere inden for kommunegrænsen sørgede Varde nemlig hurtigt for at etablere en hotline for de herboende ukrainere, så de kunne dele deres bekymringer, og derudover lavede kommunen en Facebookgruppe for ukrainerne for at kunne kommunikere direkte og hurtigt.
Siden besluttede kommunen at samle arbejdet i en taskforce, hvor flere dele af kommunens organisation er repræsenteret.
– Vi forbereder os på, at den dag, hvor der står ukrainske familier i Varde Kommune, er vi klar med en god modtagelse og har styr på hele sagsgangen, siger borgmester Mads Sørensen (V), der også er formand for taskforcen.
Man bliver stolt og varm om hjertet, når man oplever civilsamfundets engagement og vilje til at hjælpe de skæbner, der er blevet ofre for en krig i Europa.
Også Vordingborg Kommune har nedsat en taskforce, der skal holde styr på alle trådene. Her er direktør Mads Young Christensen formand, og den første og foreløbig største opgave i Vordingborg har været at finde modtagefaciliteter til op mod 300 ukrainske flygtninge.
– Det er en opgave, vi har fået af politiet, som har bedt os stille med modtagefaciliteter, hvor flygtningene kan være, hvis de søger asyl, inden de skal videre til Center Sandholm. Derudover er der en række andre praktiske opgaver som at skaffe senge, sengetøj – ja, endda tandbørster. Det er et eksempel på en af de meget konkrete opgaver, siger Mads Young Christensen, som fortæller, at der også er opgaver, som foreløbigt er mere udefinerbare:
– Det handler om, at vi forbereder os på en situation, vi måske står i lige om lidt. Det er forbundet med enormt meget usikkerhed, og der arbejdes jo på hastelovgivning i Folketinget, hvilket også siger lidt om, at tingene går enormt stærkt.
Ifølge Mads Young Christensen er der nogle rammer, som kommunerne endnu mangler at få på plads.
– Vi mangler stadig klarhed over nogle rammer, og vi ved ikke, hvor mange der kommer, og hvornår de kommer. Vi ved bare, at når de kommer, skal det gå stærkt.
Kommunerne mangler rammer
Også KL har lavet en taskforce, som beskæftiger sig med konsekvenserne af krigen i Ukraine. Og selvom det nu ser ud til, at Folketinget i næste uge vil vedtage en særlov, der giver ukrainerne ret til ophold i to år med mulighed for forlængelse og adgang til arbejdsmarked, velfærd og uddannelse i Danmark, kæmper KL for, at rammerne for kommunerne bliver så tydelige som muligt indtil da.
– Vi presser på alt det, vi kan, for at rammerne for kommunerne hurtigst muligt falder på plads. Der kommer en særlov, men vi er også nødt til at have nogle klare rammer, før særloven træder i kraft, siger cheføkonom i KL Morten Mandøe og fortsætter:
– Indtil videre har vi rådgivet kommunerne til at gøre, hvad de kan, for at hjælpe de ukrainske flygtninge der, hvor de er. Vores klare opfordring har været, at det her er mennesker, som er på flugt fra en krig i Europa, og at vi skal behandle dem som mennesker og træde til som kommuner. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at de ukrainske flygtninge har de bedste rammer særligt i den første tid, hvor der i forvejen er meget usikkerhed og utroligt mange ubesvarede spørgsmål.
Vi skal have en diskussion med regeringen om, hvordan man skal håndtere de økonomiske konsekvenser.
Når først særloven er på plads, får de ukrainske flygtninge adgang til blandt andet det danske arbejdsmarked og daginstitutioner. Og det giver også travlhed i kommunernes forvaltninger.
– Det er rigtig vigtigt, at der er nogle ordentlige rammer for, at de ukrainske flygtninge hurtigt kan få en tilknytning til det danske arbejdsmarked. Det betyder også, at nogle af de barrierer, der sommetider er for at få det – såsom sprog og kvalifikationer – hurtigst muligt skal på plads. I den forbindelse er vi i KL optaget af hele tiden at forsøge at hjælpe kommunerne med at besvare de spørgsmål, der dukker op, siger Morten Mandøe og tilføjer, at KL får mange henvendelser fra kommunerne i disse dage.
– Dem videreformidler vi til centraladministrationen og regeringen for hurtigst muligt at få svar på de spørgsmål, kommunerne har.
Endelig er KL også opmærksom på, at der kommer en diskussion om økonomi, når rammerne for kommunerne er på plads.
– Der vil komme et økonomispørgsmål. Det er meget svært at sige, hvad det her kommer til at betyde for den øvrige velfærd på nuværende tidspunkt, fordi det stadig er meget uklart hvor mange, der kommer, men vi skal have en diskussion med regeringen om, hvordan man skal håndtere de økonomiske konsekvenser, siger Morten Mandøe.
Enorm vilje til at hjælpe
KL er også i tæt dialog med hjælpeorganisationer for at koordinere indsatser, og både i KL og i kommunerne oplever man en overvældende vilje til at hjælpe.
– Det er en ulykkelig situation, og jeg oplever en kæmpe opbakning blandt kommunens medarbejdere og ledere til at hjælpe. Vi får også henvendelser fra medarbejdere, som ikke er med i taskforcen, som tilbyder deres hjælp, fortæller Mads Young Christensen.
For Mads Sørensen har det været rørende at se civilsamfundet.
– Jeg har oplevet et fantastisk engagement fra civilsamfundet, fra vores foreningsliv og vores erhvervsliv. Der er mange borgere, som har budt ind med boligmuligheder, og vi har lavet en jobbank, hvor lokale virksomheder byder ind med jobmuligheder for de ukrainere, der kunne tænke sig det, siger Mads Sørensen og fortsætter:
– Alle i Varde Kommune har ligesom alle på landsplan en kæmpe medfølelse for ukrainerne og den situation, de er havnet i. Man bliver stolt og varm om hjertet, når man oplever civilsamfundets engagement og vilje til at hjælpe de skæbner, der er blevet ofre for en krig i Europa. Det styrker vores tro på, at vi kommer til at lykkes bedst muligt for så mange som muligt.
