"Vi har virkelig brug for den særlov inden minibussen med ukrainere holder der"
tekst Thomas Kokholm Nielsen, tkn@kl.dk
– Jeg kigger ud ad vinduet hver dag og tænker, hvornår holder minibussen med ukrainere der? Vi er virkelig nødt til at have beredskabet klar. Ukrainerne er allerede begyndt at komme til de familier, der bor her, siger Vesthimmerlands borgmester Per Bach Laursen (V).
Folketinget er på vej med særlov, der skal give kommunerne lovgrundlaget for, hvordan de kan håndtere flygtningesituationen.
– Vi savner gevaldigt den særlov lige nu, så vi ved, hvad vi må gøre. Så jo hurtigere Folketinget får den vedtaget, jo bedre. Vi er nødt til at forberede os på en situation, hvor der kommer flygtninge. Det er vi nødt til at gøre nu, inden vi kender lovgrundlaget, siger Per Bach Laursen.
Onsdag eftermiddag vil politikerne i Vesthimmerlands sundhedsudvalg behandle et punkt, hvor de ventes at vedtage, at man kan bruge omkring 40 tomme plejeboliger til indkvartering af flygtninge.
– Vi er nødt til at træffe beslutning om, at de må bruges til indkvartering. Vi laver det som en borgmesterbeslutning. Det må vi gøre i den her situation. Der regner vi med, at vi kan huse omkring 100. Beslutningen vil betyde, at vi kan gå på weekend med ro i sindet, siger Per Bach Laursen.
Min ansatte sad i Kharkiv
De fleste af de 550 ukrainere i Vesthimmerland arbejder i landbruget.
– De er på arbejdsmarkedet alle sammen og mange har købt ejendomme. Fem af dem arbejder i min virksomhed, siger Per Bach Laursen.
– Flygtningene er begyndt at sive ind. Det er familie og venner, som i første omgang er indkvarteret privat. Ukrainerne strækker virkelig deres egen privatøkonomi for at hjælpe. Det kender jeg fra mine egne ansatte. Vi vesthimmerlændinge vil jo gerne hjælpe. Så vi slagtede da også lige et par grise, og de ved, at de må tage kartofler, siger Per Bach Laursen.
Det var jo så en lykkelig historie. Men Rita græd hele den første dag efter hun var kommet hjem. De har jo fædre og brødre, der kæmper i krigen. Det er en utrolig nationalfølelse de har. Og der ingen tvivl om, at de her mennesker vil tilbage og bygge deres land op, når det her er overstået.
Han er føler sig personligt meget berørt af situationen.
– En af mine ansatte, Rita, sad i Kharkiv med sit barn på to et halvt år, da invasionen kom. Hendes mand var her. De havde simpelthen ikke set det komme. Som de siger, så har russerne altid været deres venner. De kan slet ikke tro det. Som de siger, er det er jo ligesom Skandinavien. Som om vi pludselig gik i krig med Sverige.
Heldigvis kom Rita ud efter en uges tid, med barnet, sin mor og svigerinde. De er nu hjemme i Vesthimmerland.
– Det var jo så en lykkelig historie. Men Rita græd hele den første dag efter hun var kommet hjem. De har jo fædre og brødre, der kæmper i krigen. Det er en utrolig nationalfølelse de har. Og der ingen tvivl om, at de her mennesker vil tilbage og bygge deres land op, når det her er overstået, siger en tydelig berørt borgmester.
