Jacob Bundsgaard (S). Pressefoto
Kommunerne vil have fleksibilitet, finansiering og fordeling med i særlov
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
En særlov, der skal give ukrainske flygtninge ret til ophold i to år med mulighed for forlængelse, adgang til arbejdsmarkedet, uddannelse og velfærdsydelser, ventes at blive vedtaget i Folketinget onsdag i næste uge.
Står det til landets kommuner, er der tre ting, som bør indgå i særloven.
– For det første har vi brug for at sikre, at pengene passer. Vi skal have den finansiering, der skal til, for at løse opgaven, når vi skal tage imod mange ukrainske flygtninge, der får adgang til daginstitutioner, folkeskole, ældrepleje, sundhedsydelser og har brug for en beskæftigelsesindsats, siger formand for KL og borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S).
Torsdag holdt landets borgmestre møde i KL, og her var der ifølge KL-formanden enighed om, hvad der er behov for i særloven. Udover finansiering ønsker kommunerne også, at der bliver lavet en model for fordelingen af de ukrainske flygtninge. Regeringen har tidligere anslået, at op mod 20.000 ukrainske flygtninge vil søge mod Danmark.
– Vi har brug for en model, som både tager hånd om dem, der kommer, men også dem, som allerede er kommet. De ukrainske flygtninge kommer formentlig ikke ind i det almindelige asylsystem, idet man netop laver en særlov for at give ukrainerne ophold. Så snart de har krav på ophold, har de også krav på daginstitutioner, skoler, sundhedsydelser og alt det andet, der er i vores velfærdssamfund. Det kræver, at vi har en rimelig fordeling af den opgave, siger Jacob Bundsgaard og pointerer, at nogle kommuner i dag har en del herboende ukrainere.
– Det vil jo være naturligt, at ukrainske flygtninge i første omgang søger til de kommuner, hvor der er et netværk, og det er også rigtig godt at bruge det netværk, man har, men vi kan ikke tillade os at bede de kommuner, hvor der i forvejen er mange ukrainere om at løse hele den opgave.
Endelig vil kommunerne, ligesom det har været tilfældet under coronakrisen, gerne have mere fleksibilitet til at løse opgaverne. Fleksibilitet i den form, at kommunerne kan se bort fra nogle regler og få mere frihed til at prioritere opgaverne.
– Blandt andet på beskæftigelsesområdet har vi jo gjort os nogle erfaringer i forbindelse med corona, hvor vi har set, at det godt kunne lade sig gøre, når kommunerne fik lidt mere frihed. Der er nu brug for forståelse hos både regeringen og Folketinget for, at der er nogle ting, som godt kan vente, når vi skal løse det, der presser sig mest på i forbindelse med denne her kæmpestore opgave, siger Jacob Bundsgaard, der dog understreger, at han ikke forventer, en sådan prioritering vil gå ud over andre vigtige opgaver.
– Men på beskæftigelsesområdet vil der måske være nogle samtaler, der ikke bliver holdt, eller som ikke bliver holdt helt så hurtigt, som de ellers ville være blevet, ligesom det også kan være, der kommer til at være et barn mere på stuen, end minimumsnormeringerne tilsiger. Det afhænger af de lokale forhold, siger han.
