
KL efterlyser plan for behandling af et stigende ældre med kroniske sygdomme. Foto: Colourbox
Vi lever længere – men vi får også flere år med sygdom
tekst Gitte Johansen, gij@kl.dk
Danskernes stigende levetid følges ikke af en tilsvarende stigning i antallet af gode leveår. Det viser den nye Nationale Sundhedsprofil 2021, som Sundhedsstyrelsen offentliggør i dag. Udviklingen kan komme til at koste dyrt i kommunekasserne, påpeger sundhedsøkonom Jakob Kjellberg.
– Vi lever længere, og det er jo udmærket. Alternativet taget i betragtning. Men vi samler også en række sygdomme op, når vi lever længere. En stigende levealder betyder derfor også flere behandlingskrævende år, og det vil kunne mærkes i kommunerne, som står med udgifterne til pleje og omsorg, siger Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom ved VIVE, til Danske Kommuner.
Den Nationale Sundhedsprofil viser, at stadig flere danskere lever i mange år med både fysiske og mentale helbredsproblemer. I dag har i alt 36,2 procent af danskerne en eller flere langvarige sygdomme eller helbredsproblemer.
De nye tal vækker bekymring hos Jakob Kjellberg, som stiller spørgsmålstegn ved, hvor høje forventninger vi skal have til begrebet sund aldring.
– Hele ideen om, hvordan vores sundhedsvæsen skal hænge sammen i fremtiden, bygger på en meget optimistisk tese om, at de kommende generationer vil opleve en sund aldring. Men den antagelse kan jeg godt blive lidt bekymret over, når jeg ser dagens sundhedsprofil. Realiteterne viser et andet billede, hvor vi vil opleve at stadig flere ældre lever med kronisk sygdom og får brug for hjælp fra kommunen, sige Jakob Kjellberg.
Hele ideen om, hvordan vores sundhedsvæsen skal hænge sammen i fremtiden, bygger på en meget optimistisk tese om, at de kommende generationer vil opleve en sund aldring.
Behov for kronikerplan
I KL vækker den stigende andel af multisyge borgere også bekymring, og netop derfor bør den kommende sundhedsreform indeholde en plan for, hvordan borgere med kronisk sygdom skal behandles, lyder det fra Jette Skive (DF), som er formand for KL’s ældre- og sundhedsudvalg.
– Der er brug for, at vi får sat turbo på en omstilling af behandlingen af borgere med kronisk sygdom. Vi skal tænke langt mere i tidlige indsatser, træning og at lære borgerne at håndtere og leve med egen sygdom. Vi risikerer, at sygehusene sander til i patienter med kronisk sygdom, hvis ikke der sker noget markant, siger Jette Skive.
KL efterlyser en kvalitetsplan, som over en årrække ændrer den måde, vi håndterer kronisk sygdom på i Danmark.
– Det er helt afgørende, at vi handler nu og ikke lader stå til. Der er simpelthen ikke kapacitet i sundhedsvæsenet til, at vi blot fortsætter, som vi plejer. Beslutningen om omstilling af indsatsen til borgere med kronisk sygdom skal ske med åbne øjne og med den nødvendige prioritering i det nære sundhedsvæsen, siger Jette Skive.
Danskernes sundhed
På nogle områder går det fremad med danskernes sundhed. Færre unge ryger og færre drikker store mængder alkohol. Men på langt de fleste områder går det den forkerte vej. Der er sket et fald i den mentale sundhed hos især unge, flere danskere er overvægtige, og kun få danskere lever op til anbefalingerne for fysisk aktivitet.
Sygelighed
I alt 36,2 procent af danskerne har én eller flere langvarige sygdomme eller helbredsproblemer. I perioden 2010 til 2021 ses en stigning på 2,8 procentpoint i andelen med langvarig sygdom.
Middellevetid og gode leveår
Danskernes middellevetid er fra 2010 til 2021 steget for både mænd og kvinder, henholdsvis fra 76,5 år til 79,2 år og fra 80,8 år til 83,2 år. Men samlet set er den stigende middellevetid i Danmark ikke fulgt af en tilsvarende stigning i antallet af gode leveår.
Selvvurderet helbred
83,3 procent af danskerne vurderer deres helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Blandt førtidspensionister er andelen blot 49,2 procent.
Mentalt helbred
34,4 procent af kvinder i aldersgruppen 16-24 år har en lav score på den mentale helbredsskala.
Andelen, der har en lav score på den mentale helbredsskala, er steget i alle aldersgrupper.
Rygning
Andelen af danskerne, der ryger, er faldet fra 16,9 procent i 2017 til 13,9 procent i 2021.
Alkohol
På 11 år er andelen af danskere, der drikker mere end 10 genstande om ugen, dalet fra 24,6 procent til 15,7 procent. Faldet er størst i den yngste aldersgruppe.
Fysisk aktivitet
58,1 procent af den voksne befolkning følger ikke WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet. Andelen er mindst blandt de 16-24-årige mænd (46,7 procent) og kvinder (52,9 procent).
Vægt
52,6 procent af den voksne befolkning her moderat eller svært overvægtig. Der er set en stigning i alle i alle alders- og uddannelsesgrupper blandt begge køn.
Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2021 er gennemført af regionerne, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed.