Hver anden sosu-stilling kan ikke besættes
tekst Mads Brandsen, mdbr@kl.dk
Rekrutteringsudfordringerne er klart størst på sundheds- og ældreområdet, og allerværst står det til for social- og sundhedshjælpere. Det viser en ny kortlægning fra VIVE, der bygger på tal fra december 2021. Her var den såkaldte forgæves rekrutteringsrate – altså antallet af ledige stillinger, der ikke kunne besættes – på 45 procent. Til sammenligning hedder raten for sygeplejersker 43 procent og 38 procent for social- og sundhedsassistenter. For de to grupper af sosu-medarbjedere gælder det, at der i alt er 16.700 ubesatte stillinger.
Forældres uddannelse betyder stadig mere for børnenes karakterer i skolen
De sidste 20 år er gennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve steget fra 6,0 til 7,2, men i de senere år er spændet mellem eleverne også vokset. Det viser en analyse, som Dansk Arbejdsgiverforening har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Mens børn af ufaglærte i 2002 forlod folkeskolen med 5,4 i snit, var snittet i 2020 steget til 5,5, mens børn af forældre med lange videregående uddannelser i 2002 fik 7,5 i snit og 8,8 i 2020. Gabet mellem børn af ufaglærte og akademikerbørn er således vokset med mere end et karakterpoint.
Statsborgerskabet har store positive effekter
Det har store langsigtede positive konsekvenser for indvandrere, når de får dansk statsborgerskab. Det viser en undersøgelse blandt 65.621 ikke-vestlige indvandrere, der befandt sig i Danmark i 1995, som Aalborg Universitet har foretaget. Forskerne har gransket om de, der fik statsborgerskab i 1995-1999 har opnået en bedre position i 2020 end de, der ikke fik. Og det har de. Når det kommer til uddannelse og beskæftigelse, er der forbedringer blandt alle indvandrere, men særligt for dem med statskundskab gælder, at de i højere grad bor i ejerbolig og i ringere grad i sogne med en stor andel etniske minoriteter. Det er særligt kvinder, der profiterer af statsborgerskabet, viser undersøgelsen.
