Pressefoto
"Vores største udfordring er manglen på arbejdskraft"
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
Landets kommunalbestyrelser og byråd nåede kun lige at tage hul på en ny valgperiode, før en ny krise ramte verden. Krigen i Ukraine er blevet spået til at kunne blive den værste i Europas historie siden 2. verdenskrig, og kommunerne knokler med at sikre en god modtagelse af de mange ukrainske flygtninge, der ventes at komme til Danmark.
Der er ingen tvivl om, at krigen i Ukraine formentlig også vil præge Kommunalpolitisk Topmøde, som torsdag starter i Aalborg. Det mener KL’s formand og Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S).
– Det er klart, at de begivenheder, der finder sted i Ukraine i disse dage og den konsekvens, det har for et meget stort antal mennesker, kommer til at fylde noget den kommende tid. Det er en helt forfærdelig situation, konstaterer Jacob Bundsgaard.
Det er kun blevet endnu mere relevant at kigge ind i en grundlæggende forandring af den måde, vi tilrettelægger og løser vores opgaver i den offentlige sektor.
Men det er ikke kun en mulig flygtningestrøm, der kan få betydning for kommunerne. For en krig i Europa skaber også usikkerhed omkring økonomien. Højkonjunkturen afløses måske af en afmatning i økonomien, og det kan også betyde stigende ledighed. Det ændrer dog ikke på, at kommunernes absolut største udfordring fortsat er rekruttering, mener Jacob Bundsgaard.
– Vi står med en kæmpestor udfordring som samfund, og vi mærker det allerede i kommunerne. Der er stor mangel på kvalificeret arbejdskraft. Vi kan se det på sosu-området og i et vist omfang på pædagogområdet. Det bliver en af de absolutte hovedopgaver i den kommende tid, at vi sikrer, at vi har tilstrækkeligt med hænder til at løse de opgaver, vi har, siger Jacob Bundsgaard.
Reformer er nødvendige
Og her spiller de tragiske begivenheder i Ukraine alligevel en rolle. For blandt andet de sanktioner, der er indført mod Rusland, vil ifølge Jacob Bundsgaard betyde, at den offentlige økonomi bliver meget strammere på meget kort tid. Derfor, mener han, vil der være brug for at arbejde med reformer.
– Det skaber kun et endnu større behov for reformer, der kan øge det antal hænder, der er til at løse opgaven. Dels er forudsætningen naturligvis, at der er økonomi til at løse opgaven, dels vil det også kræve sin del af arbejdskraften, hvis vi skal investere 18,5 milliarder kroner mere i forsvar, som der tales om på Christiansborg.
Så store omvæltninger kræver altså forandring, siger Jacob Bundsgaard.
– Det er kun blevet endnu mere relevant at kigge ind i en grundlæggende forandring af den måde, vi tilrettelægger og løser vores opgaver i den offentlige sektor. Vi har brug for, at vi kigger lovgivningen igennem og sikrer, at vi bruger vores kræfter rigtigt. Der er brug for en nærhedsreform, siger han.
Op mod en tredjedel af kvinderne og en femtedel af mændene har mentale sundhedsproblemer. Det er altså noget, vi er nødt til at få adresseret i en større samtale om vores samfund.
Men det er ikke den eneste reform, der ifølge KL-formanden er brug for. En sundhedsreform, som har været bebudet af skiftende regeringer i snart et årti, er også tiltrængt i kommunerne.
– Vi er meget optagede af, at en sundhedsreform bliver tænkt sammen med de ændringer, som regeringen vil lave på ældreområdet. Der er det klart, at kommunerne kommer til at spille en helt central rolle, siger Jacob Bundsgaard og fortsætter:
– En ting er rekrutteringsudfordringen og spørgsmålet om, hvordan vi håndterer en fremtid med mange flere ældre over 80 år. Vi har også brug for at kunne håndtere de mange kronisk syge, vi allerede har i kommunerne, og dem, der måtte komme til.
En fælles opgave
For få dage siden udgav Sundhedsstyrelsen den nationale sundhedsprofil 2021, og Jacob Bundsgaard mener, at undersøgelsen, der giver indblik i danskernes sundhed, også giver anledning til at pege på endnu en stor udfordring for kommunerne: Det specialiserede socialområde.
– I virkeligheden bliver udfordringen på det specialiserede socialområde understreget af profilen, som viser, at ikke mindst danskernes mentale helbred har det skidt mange steder. Noget af det er naturligvis en konsekvens af corona, men også før coronakrisen oplevede vi, at mange – og særligt unge – har ondt i livet. Op mod en tredjedel af kvinderne og en femtedel af mændene har mentale sundhedsproblemer. Det er altså noget, vi er nødt til at få adresseret i en større samtale om vores samfund, siger Jacob Bundsgaard.
Og opgaven på det specialiserede socialområdet er i Jacob Bundsgaards optik ikke løst.
– Det er ikke blevet nemmere af, at man i staten har brugt alle pengene, mens presset på det område kommer til at være stort. Vi kan jo bare se, at udgifterne i kommunerne fortsætter med at stige hvert eneste år udover demografien, og der er et udgiftspres, som vi mangler svar på, hvordan vi skal løse, uden det går ud over de andre velfærdsområder, siger KL-formanden, som mener, kommunerne har en fælles opgave:
– Med først en coronakrise og nu en flygtningekrise er der kamp om opmærksomheden, og vi har får en fælles opgave i kommunerne i at gøre opmærksomme på, at hvis vi ser en udgiftsvækst på 700-900 millioner kroner eller mere årligt på landsplan på det specialiserede socialområde, så har vi altså et problem af en karakter, som vi er pisket til at få løst bedre, end vi gør i dag.
