Bo Lidegaard, forfatter, historiker, tidl. chefredaktør, Nina Smith, formand for Reformkommissionen, i samtale med moderator Cecilie Beck. Foto: Lars Horn/Baghuset
En ustabil fremtid presser den kommunale velfærd
tekst Martin Pedersen , marp@kl.dk
Ruslands invasion af Ukraine samt en mere og mere splittet verden har skabt en stor risiko for voldsomme økonomiske konsekvenser. Det gælder internationalt, men også lokalt i Danmark. Inflationen vokser, energipriserne stiger og ønsket om uafhængighed af russisk gas, presser økonomien i hele EU. Sådan lød det på Kommunalpolitisk Topmøde 2022, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, der er generalsekretær for Det Europæiske råd og Bo Lidegaard, historiker og tidligere chefredaktør på Politiken, holdt oplæg torsdag formiddag.
De økonomiske konsekvenser vil ramme dagligdagen og husholdninger i hele EU, og netop derfor er der behov for at sætte ind lokalt, var budskabet efterfølgende fra formanden i Reformkommissionen, Nina Smith.
– Danmark bliver ikke ramt hårdest, hvis der kommer en global recession. Ikke så hårdt som andre lande. Men grundlæggende vil det her for kommunerne øge behovet for, at vi fortsætter med reformer, sagde Nina Smith.
Når man taler med menneskerne ude i kommunerne, kan man forstå, at de nærmest ikke har tid til at kigge på andet end love
Hun lagde vægt på, at der bliver behov for nye typer af reformer efter blandt andet et nationalt kompromis om forsvaret, der koster 18 milliarder kroner mere.
– Det tager råderummet. Nu er det brugt, og det vil sige, at det pres, der kommer på kommunernes kvalitet og velfærd, det må vi blive bedre til at håndtere, lød det fra Nina Smith.
Ukrainere i beskæftigelse
Flygtningestrømmen af ukrainere bliver ifølge Bo Lidegaard en udfordring, men også en mulighed for at skabe mere arbejdskraft.
– Jeg tror, vi kommer til at stå overfor en flygtningesituation, som er større, end hvad folk egentlig er klar over. For mig at se ligger det en kolossal opgave i, at vi får en masse nye borgere. Vi ved nogenlunde, at deres ønske vil være at blive en del af den danske hverdag. Hvis vi kan bruge noget af det, vi ved virker, kan både vi og flygtningene få noget ud af situationen. Noget bedre end alternativet i hvert fald, sagde Bo Lidegaard.
Det var Nina Smith enig i. Til dels fordi de mennesker, der kommer til landet, er en anden opgave for samfundet end tidligere flygtningestrømme,
– Det er en kæmpe opgave for kommunerne. Men der er jeg optimistisk, fordi det blandt andet er kvinder, som er vant til arbejdsmarkedet. De har ønsker om at arbejde og at få børnene i skole. Derudover er der en stor velvilje fra Danmark. Det kan blive rigtig positivt, for det er en lettere integrationsopgave, end hvad vi har stået overfør før, supplerede Nina Smith.
Et friere beskæftigelsesområde
Nina Smith pointerede også, at 200.000 voksne mennesker, der ikke er visiteret til førtidspension, placeres i midlertidige løsninger, selvom det er dem, velfærdssamfundet skulle hjælpe. Blandt andet derfor er der brug for en ny tankegang, hvis Danmark skal blive bedre på områder som dette, mener hun.
– Vi må tænke anderledes på velfærdsområdet. Vi er nødt til at få lempelser i lovkravene på beskæftigelsesområdet. Når man taler med menneskerne ude i kommunerne, kan man forstå, at de nærmest ikke har tid til at kigge på andet end love, sagde Nina Smith.
Men kommunerne kan ikke stå alene med rekrutteringsudfordringerne, og derfor er der brug brug for et mere helhedsorienteret fokus, mener hun.
– Vi skal holde op med at tro, at kommunen kan løse alle problemer i samfundet. Kommunerne er nødt til at have virksomhederne mere i spil til at skabe de rigtige jobs.
