
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Ny borgmester i København: Jeg har én bunden opgave
tekst Mads Brandsen, mdbr@kl.dk
Da Jens-Kristian Lütken var barn, drømte han om at komme med på fodboldlandsholdet. Havde landstræneren ringet og tilbudt ham fem minutter som indskifter, havde han sagt ja.
Sådan havde han det også, da det stod klart, at partifællen Cecilia Lonning-Skovgaard trak sig efter længere tids massiv kritik af hendes ledelsesstil og det deraf følgende dårlig arbejdsmiljø i forvaltningen. Pilen pegede nemlig ret entydigt på ham som hendes afløser.

Jens-Kristian Lütken
Født 10. december 1981 i Viborg
Cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet
Medlem af Københavns Borgerrepræsentation siden 2013
1.413 stemmer ved KV21
Næstformand for Europabevægelsen
Tidligere politisk konsulent for MF Erling Bonnesen (V)
Selvstændig med firma, der arrangerer busrejser.
Kæreste med Louise, som han har to sønner med.
– Jeg takkede ja. Det er jo ikke bare en indskiftning, men en fast plads på landsholdet, lyder det fra Jens-Kristian Lütken.
Han er meget bevidst om, at der venter ham én bunden opgave. Ikke nogen nem af slagsen. Men en, der bare skal lykkes.
– Vi skal have rettet op på arbejdsmiljøet i forvaltningen, så det igen bliver et godt sted at gå på arbejde. Det er jo meget velbeskrevet i en rapport fra Arbejdsmiljø København, der er trykt på kommunens brevpapir, at der må gøres noget. Jeg vil tale med fagforbundene og tillidsfolkene om, hvad vi kan gøre. Det er min opgave nummer et, og den går jeg ydmygt til, siger han.
Jeg kan ikke sprænge jobcentrene i luften, hvis jeg skulle have lyst til det.
Hvordan har du det med, at det er en af dine egne, du skal feje op efter?
– Politik er en gang imellem en brutal kontaktsport, og det er det jo særligt i København, hvor vi tit har haft borgmestre, der ryger i løbet af perioden, og hvor mediepresset er et andet end mange andre steder. Sådan er vilkårene bare, siger Jens-Kristian Lütken.
Kompromissøgende ideolog
Jens-Kristian Lütken har i flere interviews sagt, at han går til opgaven med jysk snusfornuft. Han er vant til at lytte til folk, så under ham bliver der tale om tillidsbaseret ledelse. Selv om han er ganske ideologisk, når han blogger for Jyllands-Posten, er han også pragmatisk.
– En stor del af mit politiske arbejde har været tværpolitisk i Dansk Ungdoms Fællesråd og Europabevægelsen. Sammen med folk, jeg på mange områder har været uenig med, men hvor vi har haft en fælles dagsorden. Min nye rolle bliver todelt. Jeg er leder af en forvaltning, der er ret bundet. Jeg kan ikke sprænge jobcentrene i luften, hvis jeg skulle have lyst til det. Men som Venstres leder kan jeg mene en hel masse om dagtilbud, skoler og frit valg i ældreplejen. Det kommer jeg til at gøre.
Da Venstre i København i sin tid valgte Cecilia Lonning-Skovgaard som spidskandidat var en del af kritikken af forgængeren, Pia Allerslev, at hun havde indgået for mange kompromisser, så Venstres profil var blevet udvisket. Hvor står du i afvejningen mellem kompromisser og profilering af Venstre?
– Jeg tror, det er svært at sammenligne med tidligere, fordi Socialdemokratiet har været altdominerende på rådhuset de sidste 100 år, så de har kunnet svinge taktstokken. Sådan er det ikke længere. Det giver også nogle muligheder for os som borgerlige, at der er forskellige muligheder for flertal nu. Det er et mere mudret billede, siger han.
For mig er det vigtigt at blive ved med at være politiker og ikke en administrator, der skal rette kommaer rundt omkring.
Som ny politisk leder for Venstre på Københavns Rådhus vil han markere sig med klassiske Venstre-dagsordner som valgfrihed og en kommune, der skal løbe længere på literen.
– Jeg ser det som en stor opgave at markere Venstre, for jeg kan jo konstatere, at der er mange flere, der stemmer på os ved et folketingsvalg end til kommunalvalget (knap tre gange så mange i nogle opstillingskredse, red.). De findes jo derude. Jeg har også tænkt mig at stemple ind i den landspolitiske debat om beskæftigelse. Det synes jeg, jeg har en forpligtelse til som chef for den største beskæftigelsesforvaltning i landet.
Hvordan bliver du som borgmester?
– Jeg har fulgt meget med i, hvordan borgmesteren i Holbæk (Christina K. Hansen (S), red.) gør. Jeg synes, hun er en enormt dygtig til at komme rundt i hele kommunen. Det vil jeg også enormt gerne. Så ser man tingene på en anden måde. Jeg bliver ikke en borgmester, der tager en mulepose med hjem med sager, jeg skal sidde og læse og komme med kommentarer. For mig er det vigtigt at blive ved med at være politiker og ikke en administrator, der skal rette kommaer rundt omkring, siger Jens-Kristian Lütken.
Nej tak til filter
Han agter at blive ved med at have sit mobilnummer stående på kommunens hjemmeside. Holder han løftet, vil han være den eneste borgmester i Københavns Kommune i mange år, som borgere og journalister kan kontakte direkte udenom embedsværket.
– Det kan godt være, jeg ændrer holdning til det om en måned, men jeg kan ikke lide, at der skal være et filter. Og jeg synes, det er vigtigt, at man taler med journalister. Jeg siger altid ja, når Den Uafhængige ringer. Den kritiske journalistik er vigtig. I andre forvaltninger kan jeg se, at vicedirektører tit udtaler sig. Det er fint, hvis de gerne vil, men jeg synes ikke, det er embedsværket, der skal gå i medierne og forklare og forsvare beslutninger, som ret beset er truffet af os politikere, siger han.
Jens-Kristian Lütken bliver den sjette beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, siden den nuværende forvaltningsstruktur blev indført i 2006.