Jamil Nofal Cheheibar glemmer aldrig de to venlige betjente, han og familien mødte i toget ved den danske grænser i 1986. Foto privat

Da bægeret flød over, og Jamil forlod Socialdemokratiet

Jamil Nofal Cheheibars store politiske idol er Poul Nyrup. Han har siddet i Hillerød byråd som Socialdemokrat siden 2005, men i sidste uge flød bægeret over for den 65-årige politiker og købmand med flygtningebaggrund.

tekst Thomas Kokholm , tkn@kl.dk

Jamil Nofal Cheheibar mener, beslutningen om at skære milliarder i ulandsbistanden for at finansiere ekstraudgifter i forbindelse med Ukrainekrisen var den sidste i en længere række af dråber, der har trukket Socialdemokratiet i den forkerte retning mod Dansk Folkeparti.

Han sidder og nyder forårssolen søndag eftermiddag i sit boligområde Østervang i Hillerød.

– Se nu ham der. Typisk indvandrer i sin BMW. Det ligger i blodet, siger han og griner.

Det er hans barnebarn på tre år, han taler om. Han kører rundt på en elektrisk legetøjs-BMW med musik i.

Jamil er stolt af sin familie. Han har fire voksne børn og syv børnebørn.

– De har alle uddannelser og er i arbejde. De klarer sig godt, siger Jamil Nofal Cheheibar.

Østervang er et almennyttigt boligområde med omkring 1.000 beboere.

– Det er et dejligt sted. Folk har det godt her. Alligevel er vi på observationslisten for boligområder, der er i risiko for at blive udsatte. Det er fordi, 51 procent har anden etnisk baggrund og en del er uden for arbejdsmarkedet eller har lav indkomst. Men vi har ingen kriminalitet og så videre, siger Jamil Nofal Cheheibar.

Han mener, at kriterierne og hele tankegangen bag det, der førhen hed ghettolisten, er forkert.

– Forstå mig ret. Jeg er helt enig i, at man skal stille krav til folk, og man skal hjælpe dem ud på arbejdsmarkedet. Men at man kan tvinge folk til at flytte fra et boligområde, eller man skal rive boliger ned, fordi balancen pludselig tipper, det synes jeg ikke giver mening. Og jeg bryder mig ikke om den mentalitet, der ligger i at dele folk op i a-, b-, c- og d-grupper. Og de almene boligområder er jo oprindeligt lavet til folk med små indkomster og ufaglærte. Hvor skal de flytte hen, hvis de ikke kan bo i sådan et område?, siger Jamil.

Det er blot en af de mange ting, han opponerer imod i den danske integrations-, udlændinge- og socialpolitik i de senere år.

Fra flygtning til købmand

Selv er den nu 65-årige politiker og forretningsmand er kommet langt, siden han som statsløs palæstinenser kom til Danmark som 29-årig med sin kone og to små børn. Han er opvokset i en flygtningelejr i Libanon, men i 1986 lykkedes det ham og familien at komme til Europa via Østberlin. At det blev Danmark, der blev endestationen, var helt tilfældigt.

– Det er noget, folk ikke forstår om flygtninge. De tror, at de går efter at komme til Danmark eller noget andet bestemt. Men der er så mange tilfældigheder, når man begiver sig afsted, siger Jamil.

Det var et meget åbent og imødekommende samfund, han og familien mødte i slutningen af 80’erne.

- Jeg glemmer aldrig, de to betjente, vi mødte i toget. Jeg sagde: ”asyl”. De smilede og sagde: ”velkommen, det skal vi nok finde ud af”. Som palæstinenser, der havde oplevet mange uretfærdigheder, var det meget overraskende at møde autoriteter og myndigheder, der opførte sig på den måde, fortæller Jamil Nofal Cheheibar.

Han og familiens indslusning i det danske samfund er en interessant historie om integration. Den hurtige version er, at Jamil Nofal Cheheibar skulle uddanne sig yderligere tre år, hvis han skulle bruge den VVS-uddannelse, han havde fået i flygtningelejren under et FN-program, og havde arbejdet med i praksis i blandt andet Libyen og Dubai.

– Det havde jeg ikke lyst til. Jeg ville gerne forsørge mig selv og min familie med det samme. Så jeg startede en importvirksomhed, fortæller Jamil Nofal Cheheibar.

Det begyndte i Sønderborg. Han importerede varer fra Mellemøsten i en periode, hvor der var vækst i antallet af grønthandlere og specialbutikker. Som han selv siger, lærte han at tale dansk med sønderjysk accent.

Men kunderne var primært i hovedstadsområdet, så han rykkede teltpælene op. I 90'erne drev han butikker i København og Hundige, inden han omkring år 2000 købte en købmandsbutik på Holmetorvet i Hillerød.

– I 2002 købte jeg Gadevangs Nærbutik, og det var der, jeg blev overbevist om, at kommunen havde brug for et talerør for de nye borgere og en bedre integrationspolitik. Det førte til, at jeg stillede op for Socialdemokratiet og blev valgt til kommunalbestyrelsen i 2005, siger Jamil Nofal Cheheibar.

I 2017 sagde hun (Statsminister Mette Frederiksen, red.), at folk fra Mellemøsten ikke passer ind i vores kultur. Den slags generaliserende udtalelser rammer mig hårdt. Jeg ved godt, hvad der foregår i gaderne og stræderne i Danmark. De unge der går ind i kriminalitet, og de der udenfor arbejdsmarkedet. Der er bare så meget fokus på de få.

Nyrup er mit idol

Jamil kom ind i kommunalbestyrelsen i Nick Hækkerup-æraen.

– Vi var 15 socialdemokrater i kommunalbestyrelsen efter det valg. Vi havde absolut flertal. Det var et privilegium. Den første periode er jo lidt som en uddannelse, det at forstå samspillet mellem byråd og forvaltning. Det var spændende for mig at komme ind i det danske demokratiske system. Når man som palæstinenser har oplevet ikke at have borgerrettigheder, så var det stort at blive en ligeværdig del af det politiske system, siger Jamil Nofal Cheheibar.

Arbejdsmarked og integration har altid været Jamil Nofal Cheheibars hovedfokus. Han har været formand for beskæftigelses- og erhvervsudvalget i to perioder og involveret sig i integrationsarbejdet i Hillerød som formand for et paragraf 17, stk. 4-udvalg i sidste periode.

Det er er med tungt hjerte, han nu siger farvel til byrådskollegaerne gennem mange år.

– Det her er jo ikke en beslutning, jeg har taget natten over. Det er en lang proces, siger Jamil Nofal Cheheibar.

Som han selv siger, har han altid været socialist. Og at det i sin tid blev Socialdemokratiet han meldte sig ind i, skyldtes især den daværende partiformand Poul Nyrup.

– En politiker og et menneske, jeg sætter meget højt, er Poul Nyrup. Han var mit idol og han prægede mig og mit politiske ståsted. Han var tydelig og klar i sit budskab om, at socialdemokraterne vil mennesker det bedste, siger Jamil Nofal Cheheibar.

– Og jeg glædede mig, da Socialdemokratiet genvandt magten under Mette Frederiksens ledelse. Jeg har også altid haft respekt for Mette, siger Jamil Nofal Cheheibar.

Men Jamil Nofal Cheheibar synes, at der begyndte at komme udtalelser og udmeldinger, der minder Jamil Nofal Cheheibar mere om de generaliseringer, han mener Dansk Folkeparti står for.

– I 2017 sagde hun (statsminister Mette Frederiksen, red.), at folk fra Mellemøsten ikke passer ind i vores kultur. Den slags generaliserende udtalelser rammer mig hårdt. Jeg ved godt, hvad der foregår i gaderne og stræderne i Danmark. De unge, der går ind i kriminalitet, og de, der står udenfor arbejdsmarkedet. Der er bare så meget fokus på de få. Vi glemmer at tale om, at når jeg tager offentlig transport, så er det en person med indvandrerbaggrund, der sidder bag rattet i bussen. Når jeg er sulten sidst på aftenen, så er det en indvandrer, der kommer med mad til mig. Det er en indvandrer, der tager opvasken på den restaurant, jeg spiser. På sygehuset er der ofte læger og sygeplejersker med indvandrerbaggrund. Og jeg kunne blive ved, siger Jamil Nofal Cheheibar.

– Og så kom det med at skære to milliarder kroner i ulandsbistanden. Situationen rundt om i verden er jo ikke blevet bedre. De lider i Afghanistan og så videre. Jeg er bevidst om, at vi ikke kan tage imod alverdens flygtninge i Danmark. Jeg er et realistisk menneske. Jeg synes, det er hykleri, når man siger, at man vil satse på at hjælpe flygtninge i nærområderne, og så fjerner man det økonomiske grundlag for det, siger Jamil Nofal Cheheibar.

Nu er han så løsgænger i byrådet i Hillerød.

– Nu vil jeg overveje min politiske fremtid, siger Jamil Nofal Cheheibar, der ikke har besluttet, om et andet parti passer bedre til hans overbevisning i dag.