Kommunerne holder sig inden for den aftalte service- og anlægsramme med henholdsvis 287,7 milliarder budgetteret til velfærd og 18,6 millarder til byggeri og anlæg. Foto: Colourbox
Kommunerne er i mål med budgetterne
tekst Martin Pedersen, marp@kl.dk
Kommunerne planlægger at bruge 287,7 milliarder kroner på velfærd og 18,6 milliarder på byggeri og anlæg i 2023.
Det viser de foreløbige indmeldinger, efter at alle kommuner har vedtaget deres budgetter for 2023, skriver KL i en pressemeddelelse.
Kommunerne lykkedes dermed med at holde sig inden for den økonomiske ramme, som KL og regeringen blev enige om i økonomiaftalen for 2023.
– Det er ingen hemmelighed, at vi i kommunerne lige nu er i en svær økonomisk situation. Vi står med en meget stram økonomiaftale, og oven i det er vi blevet hårdt ramt af de stigende priser. Så meget desto mere viser det en stor kommunalpolitisk ansvarlighed, at vi i nået i mål med budgetterne inden for den samlede økonomiske ramme. Det fortjener kæmpestor ros og respekt, siger formand for KL Martin Damm (V) i pressemeddelelsen.
Ny proces
Situationen i år ser dermed helt anderledes end sidste år, hvor kommunerne måtte gennem nogle runder for at nå målet, da kommunerne samlet set ville overskride rammerne med fem milliarder.
Det lykkedes at barbere budgetterne til, men kommunerne var dog stadig 1,15 milliarder over den økonomiske ramme.
Det fik KL til at indføre en model, hvor alle kommuner skulle finde besparelser for 0,4 procent af deres samlede budget. Daværende KL-formand og nuværende næstformand Jacob Bundsgaard (S) kaldte det for ”det muliges kunst.”
Kommunerne har i år anvendt en ny model for den fælleskommunale budgetkoordinering. Det har blandt andet betydet langt mere inddragelse af borgmestre og kommunalbestyrelser, og den tilgang har ifølge Jacob Bundsgaard virket.
– Der er ingen tvivl om, at alle kommuner i år har skulle foretage hårde prioriteringer. Alligevel har alle undervejs vist stor vilje til at bøje sig mod hinanden og bidrage til fællesskabet, og det er mit indtryk, at det er en god model for processen, vi har fundet, siger han i pressemeddelelsen.
Skattepuslespillet gik ikke op
Selvom kommunerne i år har formået at holde sig inden for den økonomiske ramme, står de dog stadig overfor store udfordringer.
Blandt andet oplever de ligesom alle andre store prisstigninger, som påvirker kommunernes økonomi.
– Kommunerne har allerede i budgetterne været nødt til at træffe svære valg og spare på velfærden. Oven i det står vi nu med massive prisstigninger. Det er en overordentlig vanskelig situation, som vi langt fra er færdige med at tale med regeringen om – og det vil selvfølgelig også blive et centralt tema under næste års økonomiforhandlinger, siger Martin Damm.
Kommunerne har derudover også hævet skatterne med samlet set cirka 300 millioner kroner, hvilket svarer til en stigning på 0,03 procent af kommunernes samlede skattegrundlag. Det går dermed imod KL og regeringens aftale om en samlet uændret skat i kommunerne i 2023.
– Vi har gjort alt, hvad vi kan, for at få skattepuslespillet til at gå op. Vi må dog desværre konstatere, at vi ikke kan komme helt i mål, selvom vi har bevæget os i den rigtige retning undervejs. Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt – og også et udtryk for, hvor hårdt den økonomiske livrem er spændt ind i kommunerne, siger Jacob Bundsgaard.
