
Medarbejdere i Frederiksberg Kommunes gartner- og vejservice skal oplade blandt andet deres private mobiler hjemmefra og ikke på arbejdspladsen, lyder det fra afdelingsleder. Foto: Colourbox
Kommune sætter foden ned: Ansatte må ikke oplade egen elektronik på arbejdet
tekst Martin Pedersen, marp@kl.dk
Medarbejderne i Frederiksberg Kommunes gartner- og vejservice må ikke oplade deres private elektronikenheder på arbejdspladsen.
Sådan lyder det i en fællesmail fra afdelingslederen, som netmediet K-News har bragt.
– Kære alle. Jeg kan forstå, at der er enkelte medarbejdere, der oplader deres private el cykler, løbehjul, div. batterier til telefoner, iPads o.lign. Det er ikke tilladt – faktisk på linje med tyveri. Vil I sørge for, at dette bliver kommunikeret ud til medarbejderne, står der blandt andet i mailen.
