
Eik Møller ser et mønster i reaktionen på enkeltsager. Pressefoto: Ballerup Kommune
Topchef: Christiansborg kan ikke løse enkeltsager som den fra Køge
tekst Mads Brandsen, mdbr@kl.dk
”Hvor er det mageløst frustrerende. Alle partier i Folketinget råber: “mindre bureaukrati og mere lokal frihed”. En trist enkeltsag kommer i medierne. Mange partier råber nu “mere tilsyn, mere kontrol, mere bureaukrati”. Tag jer nu sammen #dkpol Is på på. Alle. Nu.”
Sådan skrev Ballerups kommunaldirektør Eik Møller på Twitter torsdag – samme dag som TV 2 udkom med dokumentaren ”Opråb fra plejehjemmet”, hvor en journalist arbejder undercover på plejehjemmet Nørremarken i Køge og afslører flere tilfælde af omsorgssvigt. Dokumentaren kommer et par år efter ”Plejehjemmene bag facaden,” der bygger på undercover-optagelser fra plejehjem i Randers og Aarhus, hvor der også blev vist grelle eksempler på omsorgssvigt og en forrået tone blandt personalet.
