Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Milliarder mig her og milliarder mig der: Borgmestre river sig i håret
tekst Mads Brandsen og Anna Törnqvist Jensen, mdbr@kl.dk, antj@kl.dk
Midt i valgkampen blev det for meget for Frederikshavns borgmester Birgit S. Hansen (S).
Da Venstre fremlagde, at partiet ville spare syv milliarder i kommunerne, og partiet ikke var det første parti, der havde peget på kommunale besparelser, fløj hun derfor til tasterne på Twitter.
”Nej – bare nej. I skal ikke komme med mere, nogle af jer, hvad kommunerne, da lige/nemt/bare/uden det kan mærkes, kan finansiere. Og jeg sagde det selv – ingen af jer,” skrev hun.
Udover forslaget fra Venstre har Birgit S. Hansens eget parti Socialdemokratiet foreslået, at der kan spares 2,5 milliarder kroner på kommunernes administration, mens Konservative i sin økonomiske plan foreslår en årlig vækst på 0,13 procent, hvilket på sigt vil medføre tusindvis af nedlagte stillinger i kommunerne. Endelig er der forslagene fra flere partier om at spare milliarder af kroner på jobcentrene.
– I midten af valgkampen synes jeg, det meget var sådan, at de valgløfter, man kom med, bare kunne finansieres af kommunerne, og der opstod en jagt især på jobcentrene – både økonomisk, men også i forhold til de opgaver, de har, som faktisk er pålagt af staten selv. Jeg oplevede, at der var partier på begge sider, der faldt i den gryde, at de kom med deres visioner, og dem kunne kommunerne så finansiere. Der rejste sig en bølge i kommunerne, som sagde: ”Nu stopper I med det der.” Det virker også til, at man hen mod slutningen af valgkampen blev mere bevidste om, at det kan man ikke bare sige. Men metodikken i starten af valgkampen er altså ikke noget, man skriver bøger om.
Birgit S. Hansen havde hellere set, at partierne talte prioriteringer og klart anviste, hvad de ville, og hvordan de ville finansiere det, fremfor at fremlægge rammebesparelser i kommunerne.
– Jeg kan godt blive bekymret på kommunedanmarks vegne, når jeg hører, vi kan spare 2,5 milliarder der, tre milliarder der og 13 milliarder der. Vi går jo og drømmer om, at de sender flere penge, og det havde jeg nok ikke forventet ville ske, men hvis man vil spare så meget, så mangler vi at tage diskussionen om, hvilke opgaver vi skal løse, og hvilke opgaver vi ikke skal løse, siger Birgit S. Hansen.
Mindre frihed og mere træk på blokken
Udover spareforslagene har valgkampen også budt på adskillige forslag, der vil skabe yderligere administration. Det gælder eksempelvis SF’s forslag om minimumsnormeringer på institutionsniveau og Venstres forslag om pårørendebestyrelser på plejehjem.
Søren Steen Andersen (V) er borgmester i Assens og har i lighed med Birgit S. Hansen rystet på hovedet flere gange undervejs i valgkampen.
– Hver gang, der er valgkamp, tænker jeg over, hvor meget kommunalt selvstyre der mon er tilbage, når valgkampen er ovre. Det er virkelig påfaldende hvor mange løfter, der ender i mindre frihed og mere træk på bloktilskuddet, siger han og fremhæver særligt tankerne om at spare på administrationsudgifterne.
Vi går jo og drømmer om, at de sender flere penge, og det havde jeg nok ikke forventet ville ske, men hvis man vil spare så meget, så mangler vi at tage diskussionen om, hvilke opgaver vi skal løse, og hvilke opgaver vi ikke skal løse.
– Det er noget bluff at sige, at kommunerne samlet kan spare 2,5 milliarder kroner på administration. Inderst inde ved de godt, det ikke passer. De har bare ikke råd til at sige andet. Hvis de barberede så meget ned, ville min kommune blive plyndret fuldstændig. Vi ville miste op mod 20 millioner kroner. Det er 40 mennesker, der åbenbart laver noget helt ligegyldigt. Sådan hænger verden altså ikke sammen, siger han.
TV 2’s dokumentar fra plejehjemmet Nørremarken i Køge, der blev sendt midt i valgkampen, gjorde heller ikke meget godt, mener han.
– Køge bruger 26 procent mere pr. borger over 67 år og 38 procent mere pr. borger over 80, end vi gør. Det siger jeg ikke for at hænge Køge ud, men fordi debatten altså er mere kompliceret end ”send flere penge”.
Pludselig er der flere penge
Og apropos pengene, så undrer Vejens borgmester Frank Schmidt-Jensen (K) sig over, hvor de skal komme fra, når Christiansborg-politikerne foreslår nye initiativer, der kommer til at koste kommunerne.
– Under sommerens økonomiforhandlinger mellem KL og regeringen var der ikke penge til andet end demografi. Vi kunne ikke engang fremskrive med priser og lønninger, og der var ikke en rød reje til det specialiserede socialområde. Det, synes jeg, skriger til himlen, siger han, der har en helt konkret appel til politikerne på Christiansborg.
– Når I mener, vi kan spare så mange milliarder, så fortæl os hvilke opgaver, vi ikke skal løse. Jeg har lige forhandlet mit første budget på plads som borgmester, og det har altså ikke været spor sjovt. Jeg kan ikke se, hvor det er, vi har overflødigt fedt, vi lige kan skære bort. Tværtimod har vi måttet indføre nogle kreative løsninger for at spare. 7.-9. klasserne skal fremover undervises virtuelt to timer om ugen fremover for bare at nævne et eksempel, lyder det fra Frank Schmidt-Hansen.
I Hvidovre inviterer borgmester Anders Wolf Andresen (SF) gerne på rundvisning på rådhuset, så folketingsmedlemmer kan få et indblik i den kommunale virkelighed.
– Når man lytter til debatten, får man det indtryk, at jo mindre, man ved, desto mere kan man sige. Jeg viser gerne rundt, så kan de komme med nogle bud på, hvad det er for medarbejdere, der åbenbart er overflødige. Jeg kan ikke se, hvem det skulle være, siger han og kommer med en anden invitation:
– Jeg synes, vi skal lave en praktikordning for folketingsmedlemmerne. Så kan de komme i praktik hos en borgmester i en uge. Så kan vi få testet, hvor meget de egentlig kender til den kommunale virkelighed.
Det er noget bluff at sige, at kommunerne samlet kan spare 2,5 milliarder kroner på administration. Inderst inde ved de godt, det ikke passer. De har bare ikke råd til at sige andet.
Selv om han med egne ord glæder sig til valgkampen er slut tirsdag, har han dog også en observation af positiv karakter.
– Det er vigtigt, at folketingspolitikerne begyndte at tale om rekrutteringsudfordringen. Det er lidt som om, de ikke helt har fattet, hvor slemt det er, men det er en start, at vi er begyndt at tale om, at arbejdsvilkår og løn også betyder noget. Flere projekter og andet i den dur kommer ikke til at løse det. Når man er herude tæt på borgerne og medarbejderne, er det den altoverskyggende udfordring.
Tilbage hos Birgit S. Hansen i Frederikshavn er der også lidt roser med på vejen. Hun glæder sig over, at diskussionen om unødigt bureaukrati er kommet et skridt længere, end den tidligere har været, så vi nu er ”ved at være inde ved benet”.
– Og det er bydende nødvendigt, for det, at vi mangler hænder, kan vi ikke engang købe os fra. Der er vi nødt til at lave nogle arbejdsgange om, siger hun, der dog havde ønsket sig mere af debatten om fremtidens velfærd.
– Jeg har skrevet nogle indlæg, hvor jeg har spurgt, om folketingspolitikerne kan stave til velfærd. Det ved jeg godt, de kan, men snakken om velfærd kommer lynhurtigt til at handle om sygehusvæsnet, som også er vigtigt, men jeg havde glædet mig til, at vi i en valgkamp til Folketinget kunne komme i dybden med, hvad vi vil med fremtidens velfærd. Det, synes jeg desværre ikke, der er kommet svar på, siger hun.
