
Foto: Colourbox
19 kommuner kan skrue på skatten næste år
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
Med økonomiaftalen mellem KL og regeringen blev der afsat en ramme til at sætte skatten og dækningsafgiften ned på op til 150 millioner kroner samt en tilsvarende ramme til forhøjelser af skatten i 2023 uden risiko for, at kommunerne individuelt bliver sanktioneret.
Fem kommuner har ønsket at sætte skatten ned med tilskud for samlet knap 180 millioner kroner. De fem kommuner får mulighed for at sætte skatten ned med i alt 150 millioner kroner. Tilsvarende er rammen til skatteforhøjelser på 150 millioner kroner blevet fordelt til 14 kommuner, som har søgt om skatteforhøjelser for samlet 721,5 millioner kroner. Det oplyser indenrigs- og boligministeriet i en pressemeddelelse.
Rammerne kommer oven i de rammer til forhøjelser og nedsættelser, som har relation til udligningsreformen og allerede er fordelt.