Træning og telemedicin skal hjælpe flere med kronisk sygdom. Foto: Colourbox

Nyt udspil: Kronikere skal undgå sygehuset og behandles i kommunerne

Træning, telemedicin og patientskoler skal flytte behandlingen af borgere med kronisk sygdom fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen. Hjerteforeningen, Gigtforeningen og KL lancerer fælles udspil, som skal omstille sundhedsvæsenet til fremtidens udfordringer.

tekst Gitte Johansen, gij@kl.dk

1,5 million danskere lider af en kronisk sygdom. Alt for mange af dem tilbydes i dag operation eller en endeløs række af kontroller på sygehuset, lyder det fra KL, Hjerteforeningen og Gigtforeningen. I et nyt fælles udspil foreslår de tre organisationer, at langt flere borgere i fremtiden tilbydes træning og telemedicinske løsninger i det nære sundhedsvæsen, mens sygehusene fokuserer på de patienter, som har de mest specialiserede behov. 

– Vores sundhedsvæsen er under pres, og det bliver kun værre i de kommende år i takt med, at der kommer flere borgere med kroniske sygdomme, og rekrutteringsudfordringen vokser. Der er behov for store grundlæggende forandringer, hvor vi flytter opgaver fra hospitalerne til kommunerne, siger Michael Fenger (K), næstformand i KL’s sundheds- og ældreudvalg.  

Han er derfor glad for, at de tre organisationer sammen kan præsentere et fælles bud på, hvordan borgere med kroniske sygdom kan sikres en bedre behandling samtidig med, at sundhedsvæsenet gøres mere robust.  

– I dag oplever alt for mange med kronisk sygdom, at deres behandling ikke hænger godt nok sammen. De bliver ikke involveret nok i behandlingen, og de møder for ofte pressede medarbejdere. Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan gøre borgerrejsen bedre for den enkelte kronisk syge borger, siger Michael Fenger.  

Tilbuddene til kronisk syge danskere skal derfor have et langt større fokus på at forebygge udvikling og forværring af kronisk sygdom. Træning og mindre indgribende indsatser bør ifølge udspillet være første valg.  

– Forebyggelse er langt bedre for både økonomien og den enkelte end dyre operationer og indlæggelser. Men de økonomiske styringsmodeller, vi bruger i dag, inviterer ikke til investeringer i forebyggelse. Når kommunerne gør det rigtig godt på forebyggelsesområdet, er det sygehusene, som får den økonomiske besparelse, siger han.  

Men økonomisk kassetænkning må ifølge KL-formanden ikke stoppe for nytænkning af sundhedsvæsenet.  

– Vi skal fokusere på, hvad der er de rigtige løsninger for borgerne, og det er også derfor, det giver så god mening, at kommuner og patientforeninger går sammen. Så må vi efterfølgende kigge på den klassiske diskussion om fordelingen af pengene. Det er de samlede omkostninger, vi bruger som samfund, vi skal se på, og ikke kassetænkning, siger Michael Fenger.   

Vi skal fokusere på, hvad der er de rigtige løsninger for borgerne. Så må vi efterfølgende kigge på den klassiske diskussion om fordelingen af pengene.

  I udspillet står parterne sammen om syv fælles principper for behandlingen af kronisk sygdom. En grundlæggende præmis er, at de patienter, der kan og vil, skal spille en større rolle i deres eget behandlingsforløb. 

 – Vi skal ændre vores tankesæt, så hospital og operation ikke bliver det første valg. I stedet skal borgerne involveres langt mere i mestringen af deres egen sygdom, siger Michael Fenger. 

Hold øje med hjertet derhjemme  

Udspillet indeholder to konkrete forslag til, hvordan behandlingsforløbet for to udvalgte kroniske sygdomme skal se ud fremover. Den ene kroniske sygdom er hjertesvigt, som over 60.000 danskere lider af. Alligevel oplever hver 5. patient i dag, at de ikke får nok hjælp og støtte.

 – I dag overlever rigtig mange hjertepatienter heldigvis. De skal leve et langt liv med hjertesygdom, og det betyder, at vi skal klæde dem på til at leve bedst muligt med deres sygdom. I dag oplever mange hjertepatienter, at de få en rigtig god medicinsk behandling, men det, som handler om inddragelse og mestring af egen sygdom, halter rigtig meget, siger Anne Kaltoft, administrerende direktør i Hjerteforeningen.  

Derfor foreslår de tre organisationer, at hjertesvigtspatienterne får et digitalt tilbud, hvor de kan holde øje med deres sygdom hjemmefra og løbende få sundhedsprofessionel vejledning. Desuden skal de tilbydes rehabilitering og træning i lokalområdet.  

– Vi kan som patientorganisation godt se, at hospitalerne er maksimalt pressede, og hvis vi skal have plads til at udføre avanceret behandling på hospitalerne, skal en række opgaver flyttes til det nære sundhedsvæsen. Min eneste bekymring er, hvordan vi sikrer, at hjertepatienter i hele landet får den samme høje kvalitet. Men jeg håber, at KL vil arbejde for, at der bliver implementeret ensartede tilbud i alle kommuner, siger hun.  

Der er allerede i dag gode erfaringer med telemedicinsk træning og behandling af hjertepatienter, og Anne Kaltoft fortæller, at langt de fleste hjertepatienter er glade for de teknologiske muligheder.  

– Mange hjertepatienter oplever et telemedicinsk tilbud i hjemmet som mere trygt, fordi de får en sundhedsperson, som de kan komme i kontakt med i et givent tidsrum. Det er naturligvis ikke alle, der har kompetencerne til at tage imod et tilbud om hjemmemonitorering. Men de borgere, der har evnerne og lysten, oplever ofte, at de får en tryggere hverdag, og at det er en lettelse både tidsmæssigt og mentalt at slippe for de mange besøg på sygehuset, siger Anne Kaltoft.   

Mange hjertepatienter oplever et telemedicinsk tilbud i hjemmet som mere trygt, fordi de får en sundhedsperson, som de kan komme i kontakt med indenfor et givent tidsrum.

 Træning før operation

Den anden udvalgte kroniske sygdom er slidgigt i knæet – også kaldet knæatrose. 270.000 danskere lider af sygdommen og 8-10.000 personer bliver hvert år opereret. Kun en tredjedel af de patienter, der var henvist til sygehusbehandling, blev dog først blevet tilbudt træning hos en fysioterapeut. Noget, Sundhedsstyrelsen ellers anbefaler, og som kan udskyde eller helt overflødiggøre en operation.  

– Det skal vi have ændret. Det første tilbud bør være et ensartet kommunalt tilbud om træning og patientuddannelse. Hvis vi sætter ind med tidlig forebyggelse, kan vi hjælpe de mange danskere, der lever med atrose til et liv med færre smerter og højere livskvalitet. Samtidig kan vi forebygge dyre operationer og dermed forkorte ventetiden for de tusindvis af danskere, der allerede nu står i kø til en operation, siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.  

Udspillet bliver præsenteret onsdag på Nationalmuseet, hvor der også vil være sundhedspolitisk debat og ekspertoplæg.