
Foto: Hung Tien Vu
Jobcenter-studie afslører, at medarbejdere bruger mere tid på regler end samtaler med ledige
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
Det er ingen hemmelighed, at kommunerne, og ikke mindst KL på deres vegne, har råbt op om, at reglerne på beskæftigelsesområdet er alt for mange og omfattende. Nu har Jobcenter Aarhus lavet en undersøgelse af, hvad medarbejderne i jobcentret egentlig bruger deres tid på, som Mandag Morgen først omtalte. Og konklusionen på det lille tidsstudie bekræfter kun den fornemmelse, jobcentret og kommunen havde i forvejen: Medarbejderne bruger langt mere tid på administration end på egentlige samtaler med borgerne. Det fortæller rådmand for sociale forhold og beskæftigelse i Aarhus Anders Winnerskjold (S).
– Vi har forsøgt at undersøge det, så det bliver mindre ukonkret, når vi siger, at proceskrav og regler fylder meget og i stedet vise, hvad det egentlig er, vores gode folk bruger deres tid på, fortæller Anders Winnerskjold og fortsætter:
