Under sygeplejerskekonflikten i 2018 gjorde sygeplejerskerne også opmærksom på deres utilfredshed ved en demonstration foran KL-huset på Islands Brygge. Foto: Martin Pedersen
Regeringens lønløft vil også påvirke offentlige overenskomster
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
Der er taget hul på overenskomstforhandlingerne på det private område, og allerede i de første dage har én af den nye SVM-regerings planer skabt stor opmærksomhed. Flere fagforbund har nemlig udtrykt stor utilfredshed med, at regeringen vil afskaffe Store Bededag. Men det er ikke den eneste plan, som regeringsgrundlaget løfter sløret for, og som kan få konsekvenser for de forhandlinger, der skal foregå mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl spår nemlig, at regeringens planer om ville bruge tre milliarder kroner på bedre arbejdsvilkår og mere i løn til ansatte i den offentlige velfærd, kan få betydning for de overenskomstforhandlinger, der næste år skal foregå på det offentlige område. I regeringsgrundlaget lyder det, at regeringen – for at fastholde og rekruttere medarbejdere – vil indkalde til trepartsforhandlinger om udmøntning af én milliard kroner i 2024 stigende til tre milliarder kroner i 2030. Det vides endnu ikke, hvilke grupper af offentligt ansatte der kan se frem til et lønløft.
– Jeg tror helt sikkert, det her vil få en betydning for OK24 på det offentlige område. Helt lavpraktisk skal midlerne implementeres i forhandlingerne, så det kan godt være, man laver en fordeling i en trepartsaftale, men midlerne vil blive båret med ind i overenskomstforhandlingerne. Det kan være, nogen føler sig efterladt på perronen afhængigt af resultatet af trepartsaftalen, og at det derfor kan ende med at være med til at optrappe nogle konflikter, siger Laust Høgedahl.
