Foto: Colourbox

Anlægsloftet er ikke længere en begrænsning for den grønne omstilling

Under KL’s Klima & Miljø Topmøde 2023 blev den kommunale anlægsramme flere gange udpeget som en af de største forhindringer for den grønne omstilling i kommunerne.

Sådan behøver det ikke være. Det seneste to-tre år er det opstået en mulighed for at finansiere den grønne omstilling uden om anlægsloftet. Desværre er det kun få politikere og kommunale ledere, der kender til denne mulighed.

Hele processen begyndte den 19. december 2019, hvor klimaordfører Mette Abildgaard (K) stillede tre spørgsmål til daværende indenrigsminister Astrid Krag (S). De tre spørgsmål (nr. 170, 171 og 172) drejede sig om finansiering af energirenoveringsprojekter.

Den 17. januar 2020 svarede den daværende indenrigsminister på spørgsmålene, og svarene kan sammenfattes til:

1. Energirenoveringsprojekter, der er privatfinansierede, er ikke en kommunal anlægsudgift, og er derfor ikke omfattet af det kommunale anlægsloft
2. Hvis der er tale om privat finansiering af et energirenoveringsprojekt, betragtes projektet som en aftale om leasing
3. Fordi kommunerne er omfattet af lånebekendtgørelsens deponeringsregler, og fordi projektet erstatter en kommunal anlægsudgift, er der deponeringsfritagelse

Privat finansiering er det udtryk, der bruges i ministerens svar, men den centrale pointe er, at det er en anden end kommunen selv, der betaler for de energibesparende tiltag. I en kommunal kontekst betyder det, at KommuneLeasing betaler den, eller de virksomheder, der står for energi-renoveringen, og at kommunen betaler KommuneLeasing gennem en fast ydelse over en årrække.

Ovenstående model gør, at finansieringsydelsen konteres under den kommunale serviceramme. Hvis energirenoveringsprojektet organiseres, så energibesparelsen modsvarer finansieringsydelsen, vil effekten på servicerammen være nul. Energirenovering kan derfor gennemføres uden at belaste kommunens samlede økonomi.

Denne finansieringsmodel blev første gang beskrevet i april 2021 i regeringens ”National strategi for bæredygtigt byggeri”. Modellen er senere bekræftet af Indenrigs- og Boligministeriet, og sidst, men ikke mindst, er økonomer i KL bekendt med modellen.

Det er vigtigt at påpege, at modellen er afprøvet i praksis. Region Sjælland har i samarbejde med KommuneLeasing brugt den beskrevne model til finansiering af energirenovering af syv hospitaler.

Konklusionen er derfor, at anlægsloftet ikke behøver at være en begrænsning, når der er tale om energieffektivisering af kommunale bygninger, vejbelysning etc. Der er derfor intet, der forhindrer kommunerne i at flytte penge fra en passiv anvendelse på energi, til en aktiv forbedring af bygninger. Bedre bygninger giver bedre trivsel og et lavere klimaaftryk.