
De fire elever Erik, Jens, Rigmor og Johanne fra Grønnemose Skole står her sammen med børne- og undervisningsudvalget foran byrådssalen i Gladsaxe. Pressefoto
Set & Sket: Udvalg vedtager forslag fra elever
tekst Mads Dam Bendtsen, mdbe@kl.dk
Et forslag med navnet ’mindre skærm, mere søvn’ er blevet stemt igennem børne- og undervisningsudvalget i Gladsaxe. Forslaget stammer fra elever i 8.F på Grønnemose Skole, der ved årets skolebyrådsdag havde dygtighed til at få flest stemmer for deres forslag.
’Mindre skærm, mere søvn’ går ud på at give forældre den nødvendige viden om konsekvenser af at bruge telefon og andre skærme – særligt inden sengetid. Med forslaget vil 8. F opnå, at forældre får større bevidsthed om deres børns skærmforbrug, så de kan hjælpe deres børn med nogle fornuftige vaner.
