
Professor emeritus Ove Kaj Pedersen. Foto: Lars Horn/Baghuset
Professor: Denne detalje i regeringsgrundlaget bør man bide mærke i
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
Det er ikke tilfældigt, at regeringen i sit regeringsgrundlag taler om et velfærdssamfund. Det er faktisk værd at bide mærke i, mener Ove Kaj Pedersen, professor emeritus og blandt andet forfatter til bogen ’Konkurrencestaten’ om velfærdsstatens udvikling. For der er i høj grad forskel på velfærdssamfund og velfærdsstat.
– Det er en af de største historiske begivenheder i efterkrigstidens Danmark, at en regering ledet af en socialdemokrat siger, at vi skal gå fra velfærdsstat til velfærdssamfund. Det var en af de helt store konflikter i 1950’erne og 1960’erne, og det er fascinerende at høre, hvordan begrebet velfærdssamfund bliver meget frimodigt anvendt – når nu man har sat sig ind i, hvor stor forskel, der er, og hvor stort et ideologisk knæfald, det egentlig er for en socialdemokrat. Det er I nødt til at lægge mærke til, sagde Ove Kaj Pedersen på Social- og Sundhedspolitisk Forum i Aalborg.
