
Foto: Colourbox
Ny Viden: Flere unge er hverken i job eller i gang med en uddannelse
tekst Mads Brandsen, mdbr@kl.dk
Antallet af 15-24-årige, der hverken er i gang med en uddannelse eller er i beskæftigelse, er svagt stigende. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der på baggrund af registerdata fra Danmarks Statisik har undersøgt størrelsen på gruppen af unge, der ikke har anden uddannelse i grundskolen.
Der er nu tale om 43.000 unge, hvilket er flere end de sidste tre år – men dog færre end i 2016, hvor antallet var 48.000. Ifølge de nye tal er flere unge end tidligere i beskæftigelse, mens færre er under uddannelse. De 43.000 svarer til 6,4 procent af de unge i aldersgruppen. Det er langt fra den politiske målsætning om, at andelen højest må være 3,5 procent i 2030.
