Arkivfoto

Poul Dalsager fik ret: Det er i EU, løsningerne skal findes

”Kommuner går glip af milliarder”! Stod der med store typer på forsiden af Danske Kommuner tilbage i 1985. Den netop fratrådte danske landbrugskommissær, Poul Dalsager (S), kunne berette om, at der i EF’s regional- og socialfond var 13-14 milliarder kroner, som kunne hentes hjem til gode projekter i de danske kommuner. Han konstaterede, at de danske kommuner stort set var uforberedte på at få del i disse store beløb fra fælleskassen. Pengene vil gå kommunerne næsen forbi, hvis ikke man straks gik i gang med at hyre folk, der forstod EF og kunne begå sig i Bruxelles.

Opråbet faldt ikke for døve øren ude i de danske byrådssale. Der skulle ikke gå længe, inden de første kommuner begyndte af afsøge mulighederne på Bruxellesscenen. Først med studiebesøg og inden længe med de første udsendte medarbejdere. Andre fulgte efter, og 10 år efter Dalsagers optræden på forsiden af Danske Kommuner havde et dusin danske kommuner og amter etableret egne kontorer i Bruxelles. Formålet var hovedsageligt at hjemhente EF-midler til den slunkne kommunekasse.

EU-kontorerne er synlige og de bliver flittigt brugt

Siden er der løbet meget vand under broen. De fleste af de mange kontorer blev enten afviklet, omlagt eller sammenlagt. I dag er der fire slagkraftige regionale EU-kontorer i Bruxelles. I deres årsberetninger fremgår med al tydelighed, at de er endog særdeles dygtige til at hjemhente EU-midler til deres medlemmer, som i dag udover kommunerne også består af danske universiteter og regionerne.

Et nyt survey udsendt til de danske kommuner har kastet lys over effekten af disse regionale EU-kontorer. Det fremgår, at 81 procent af de danske kommuner er i kontakt med ét af de fire EU-kontorer, og at 51 procent er i kontakt med kontoret ”cirka en gang om ugen” eller ”mindst en gang om måneden”. EU-kontorerne synes at være særdeles synlige i kommunerne, og der er tale om en omfattende og varieret kontakt.

Den lokale udvikling bliver set i et europæisk perspektiv

Surveyet dokumenter også, at samarbejdet med EU-kontorerne er værdiskabende for de danske kommuner. I 70 procent af de danske kommuner er man således af den opfattelse, at de regionale EU-kontorer skaber værdi for kommunen.

Selvfølgelig handler meget af samarbejdet mellem de danske kommuner og EU-kontorerne stadig om at hjemhente midler fra EU's forskellige fonde. På det punkt er der ikke noget, der har ændret sig siden 1990’erne. I dag dokumenterer årsberetningerne fra de fire EU-kontorer, at der hvert år hjemhentes milliarder til medlemmerne. Det er i sig selv en succes. Men i en vurdering af EU-kontorernes værdiskabelse vil det være helt forkert og direkte misvisende kun at fremhæve denne ene form for værdi. Sagen er netop den, at meget af den værdi, der tilføres kommunen via et samarbejde med EU-kontoret, kun vanskeligt kan opgøres i kroner og øre.

I 78 procent af de danske kommuner mener man, at EU's politik og incitamenter bidrager til at skabe løsninger på kommunens udfordringer. Det er et overraskende højt tal. De lokale forvaltninger synes ikke længere at definere deres virkelighed lokalt. Den lokale udvikling bliver tydeligvis set i et bredere perspektiv. Og i dette bredere perspektiv spiller EU konstruktivt ind. Det sker på forskellige måder.

EU-politik er mere nydannende end national politik

Ifølge respondenterne producerer EU eksempelvis politik, der på flere punkter er mere ambitiøs end den nationale politik. Det gælder især for så vidt angår den grønne omstilling. Her nævnes vedvarende energi, cirkulær økonomi, vand- og havmiljø, luftforurening, CO2-regnskab og alle spørgsmål, der har med trafik at gøre. Det gælder også i forhold til landdistriktsudvikling, maritim/blå vækst, samarbejder inden for uddannelse og ungdom, og aktiviteter, der fremmer bæredygtige og levende bymidter.

Respondenterne fra de danske kommuner fortæller, at EU's politik vinder indpas i den kommunale virkelighed på flere måder. EU producerer selvfølgelig regler og standarder, der fungerer som katalysatorer for politisk forandring på lokalt niveau. Men EU gør mere end det. EU bidrager i særdeleshed med at sprede idéer, inspirere og opstille visioner, og er i det hele taget med til at løfte kompetence- og vidensniveauet i kommunerne. To respondenter forklarer:

”Gennem EU-projekter kan nye løsninger/metoder afprøves i partnerskab med andre byer - hvorfra man også får ekstra inspiration. Det er guld værd. Projekterne giver en "legeplads" hvor man kan prøve sig frem med nytænkning.”

”Det [samarbejde omkring EU-projekter] kan være med til at løfte kvaliteten; at få et internationalt perspektiv på løsningerne. Det kan være med til at øge kommunens kompetence- og vidensniveau og dermed levere højere kvalitet til borgerne. Det kan også være med til at pege på trends og løsninger, som vi ikke selv var kommet i tanke om.”

Selvfølgelig er det vigtigt for kommunerne, at EU-kontorerne kan hjælpe til med at hjemhente projektmidler af forskellig slags, men det er tydeligt, at det er den afledte fornyelse og forandring, der i sidste ende er den væsentlige og den blivende værdi.

Danske kommuner kan bidrage til europæisk forandring

Mange kommuner er blevet så dygtige til at arbejde med de muligheder, der opstår gennem EU-projekter, at man er blevet overbevist om, at det ikke kun er EU, der kan skubbe på fornyelsen lokalt. De danske kommuner har også noget at dele ud af. Således mener hele 70 procent af de danske kommuner, at de kan bidrage direkte til at skabe løsninger på europæiske udfordringer.

Det er et interessant resultat. EU opfattes tydeligvis ikke udelukkende som en automat, hvor man kan trække penge, regler og viden. EU opfattes også som en arena, hvor kommunale aktører kan bidrage og spille med på lige fod med andre typer af aktører.

Igen er det den grønne omstilling, der er det centrale område, hvor man i kommunerne mener, at man kan bidrage positivt til en bredere europæisk forandringsproces. Flere respondenter mener således, at deres kommune eller deres ø vil kunne fungere som et testområde for europæiske eksperimenter, der kan tænkes at fremme den grønne omstilling.

Det er ikke til at vide, om Poul Dalsager var sig helt bevidst om, hvilken omfattende internationaliseringsproces han var med til at igangsætte med sit interview til Danske Kommuner tilbage i 1985. Med den viden, vi har i dag, er det ret tydeligt, at de danske kommuner med de fire regionale EU-kontorer i spidsen har forstået at bruge de muligheder som EU tilbyder. Det er også tydeligt, at værdien af denne internationalisering ikke kun har med hjemhentede midler at gøre. I en tid, hvor udfordringer på stribe kommer til os udefra, er det nyttigt at vide, at løsninger også kommer til os udefra. Det har man for længst forstået i de danske kommuner.