
Foto: Favrskov Kommune
Ny undersøgelse: Hver anden lokalpolitiker har været udsat for chikane
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
Chikane enten på sociale medier eller udenfor er tilsyneladende ikke fremmed for landets kommunalpolitikere. Således svarer over halvdelen i en ny undersøgelse, som KL og Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse står bag, at de er blevet chikaneret. 64 procent oplever chikane på sociale medier, mens 51 procent oplever chikane uden for sociale medier. Det er en stigning i forhold til 2017, hvor KL senest spurgte politikerne om det samme. Her havde fire ud af 10 oplevet krænkelser i forbindelse med deres politiske arbejde.
Og tallet er alt for højt, mener KL’s administrerende direktør, Kristian Vendelbo.
