Gå til hovedindhold
EU

Kommunernes vigtige rolle i en usikker tid blev slået fast, da lokale politikere fra hele EU samledes i Helsingør

I en stadig mere usikker verden med store internationale udfordringer, er det vigtigt at holde fast i lokale løsninger. Det mener Katta Tüttö, der er formand for EU’s regionsudvalg, som fredag holdt præsidiemøde i Helsingør. Også europaminister Marie Bjerre (V) mener, kommuner og regioner spiller en vigtig rolle, hvis ambitionen om et stærkere Europa skal lykkes.

Sikkerhed og demokrati var til debat, da lokale politikere fra hele EU var samlet i Helsingør fredag. Foto: European Union / Jesús Morón / Junta de Andalucía

21. 09. 2025 - kl. 19:41
Tekst af Martin Pedersen, marp@kl.dk

Demokratiet er under pres, og verdensordenen er blevet mere usikker, hvilket har gjort blandt andet cybersikkerhed vigtigere end nogensinde. Og i en sådan situation er det lokalpolitiske niveau essentielt og værd at støtte sig op ad.

Nogenlunde sådan kan fredagens dagsorden  opsummeres for de mange lokal- og regionalpolitikere fra Europa, der mødtes i Helsingør.

De er en del af Det Europæiske Regionsudvalgs ledelse, også kaldet præsidiet. De var samlet i netop Helsingør, fordi det er traditionen, at udvalget holder et præsidiemøde i det pågældende land, der har formandskabet i Rådet for den Europæiske Union – og siden den 1. juli har det været Danmark.

Både præsidiemødet og de planlagte debatter foregik på et alvorligt bagtæppe, lød nogle af de indledende ord fra Erik Flyvholm (V), der er borgmester i Lemvig, formand for KL’s internationale udvalg og formand for Danmarks nationale delegation i regionsudvalget.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her