Alle landets borgmestre hælder sundhedsmodeller ned ad brættet og advarer: Centralisering er en farlig vej at gå

Der er enighed i det kommunale Danmark: De tre modeller, Sundhedsstrukturkommissionen har fremlagt for fremtidens sundhedsvæsen, er ikke farbare.

Sådan lyder det fra samtlige 98 borgmestre, KL’s bestyrelse og sundheds-rådmændene fra landets største kommuner i et høringssvar.

To af de tre modeller fra kommissionen foreslår at fratage kommunerne en række opgaver, herunder sundheds- og ældreplejen, og lade det overgå til central styring eller nye sundheds- og omsorgsregioner. Men det hænger altså ikke sammen med ønsket om at styrke det nære sundhedsvæsen, slår borgmestrene fast.

– Når vi taler om det nære sundhedsvæsen, og om at sikre et stærkt og nært sundhedstilbud til de mange, så undrer det mig som borgmester, at man har haft så svært ved at stave til kommune i kommissionens rapport og anbefalinger, siger Frederikshavns borgmester Birgit S. Hansen (S) og fortsætter:

– Jeg er faktisk ikke så optaget af opgavefordelingen og af roller. Jeg er optaget af borgerne og patienterne, og jeg synes, vi politikere også bør sidde lidt på vores hænder i forhold til ikke at være så optagede af, om det er regioner, kommuner eller staten. Vi skal være optagede af borgerne. Dem kender vi i kommunerne. Vi kender dem, der har udfordringer, når der er flere instanser inde over. Det er os, der er der i hverdagen.

Martin Damm (V), borgmester i Kalundborg og formand for KL, kalder de to modeller for ”helt ubrugelige”.

– Det er centralisering, og det er selvmodsigende, når man gerne vil styrke det nære sundhedsvæsen, hvis man så trækker det væk fra borgerne. Det, der er nært, skal faktisk være nært og prioriteres nært. Der skal være plads til, at man kan være mest muligt borger og mindst muligt patient. Det misser man, hvis man kun tager den hvide kittel på og anskuer det fra den side, siger han.

Ingen folkevalgte

De to modeller får også kritik får ikke at have folkevalgte tilknyttet. Det udfordrer den demokratiske legitimitet, lyder det i høringssvaret.

– Vi er folkevalgte og valgt af borgerne til at repræsentere dem i de politiske processer. Hvis det bliver for statskontrolleret, er der så en manglende kompetence og et manglende nærvær? Vi i kommunerne er i direkte kontakt med borgerne i mange sammenhænge. Og jeg kan frygte, at hvis man flyver højere op, mangler man den kontakt, siger Helle Gade (S), borgmester i Silkeborg, mens Birgit S. Hansen supplerer:

– Vi er nogle folkevalgte, der er med til at sætte servicen og standarden, og det, synes jeg, er stærkt. Og jeg synes, vi skal fortsætte sådan. Jeg ser en risiko i, at det bliver for centralt og for langt væk fra borgerne, der i dag er med til at påvirke det ved at stemme på nogen, møde politikerne i Brugsen eller ved at ringe til borgmesteren.

Sundhedsstrukturkommissionens model nummer tre, som læner sig op ad den nuværende struktur med tre-fem regioner, kommer ifølge det kommunale Danmark ”tættere på”, men modellen løser ikke udfordringen med at opskalere det nære sundhedsvæsen.

– 3’eren er jo den, der nærmer sig meget det, vi kender i dag. Men det, der er problemet med den, er, at den ikke forholder sig til at gøre mere i det nære sundhedsvæsen. Og hvis ikke der bliver tænkt noget økonomi ind i den, så får vi svært ved at løfte og gøre mere for de nære sundhedstilbud. Det er nok der, den hænger, men det er den, der ligger tættest på det, som vi forestiller os, konstaterer Tina Mandrup (V), borgmester i Lejre Kommune.

En skør tanke

I stedet foreslår borgmestrene og KL noget, der ligner en fjerde model. Her er opskalering af det nære sundhedsvæsen, mere lige adgang til sundhedstilbud i hele landet og sammenhæng i patientforløb i højsædet.

Det nære sundhedsvæsen skal prioriteres og udvikles, kommunerne skal leve op til nationale kvalitetsstandarder inden for sundhed, der skal indføres forpligtende kommunale samarbejder, som sikrer stærke nære tilbud, KL og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) skal forhandle de nationale aftaler, og der skal ikke være flere regioner.

– Vores anbefalinger er, at man skal tænke sig om i forhold til, hvad de nye regioner skal varetage. Skal de varetage det samme som i dag, eller er der noget, som skal være anderledes. Hvis der kommer flere regioner, som skal varetage det samme, kan det ende med at blive udvandet, siger Helle Gade, mens Birgit S. Hansen tilføjer:

– Vi siger ikke noget om, om der skal være færre, men jeg er enig i, at der ikke skal være flere, for så begynder det at ligne amterne. Heroppe nordpå har vi en stærk region, et stort centralt sygehus og universitetshospital, og vi arbejder rigtig godt sammen mellem region og kommuner omkring strukturen. Men vi skal passe på med, at det hele handler om struktur. Det handler om borgerne og patienterne.

Martin Damm mener, at tanken om at flytte opgaver fra kommunerne er så skør, at der ikke er nogen, der abonnerer på den. Særligt set i lyset af regeringens ældrereform, som taler om helhedspleje.

– I det ligger jo, at sådan noget som sygepleje skal integreres i ældreplejen, og at det er lige meget, om det er en sygeplejerske eller en sosu, der leverer hjælpen. Det skal bare leveres i en sammenhæng. Det kan man ikke bare splitte ad, siger Martin Damm.

Han er ikke i tvivl om, at kommunerne kan levere på sundhedsområdet, og at det også kræver, at de lever op til nogle standarder.

– Der er aldrig rigtig nogen, der har prioriteret det nære sundhedsvæsen. Det er nærmest opstået på baggrund af centralisering i regionerne, fordi kommunerne af egen formåen og drift har prøvet at gøre det så godt som muligt. Men det er klart, at hvis det bliver prioriteret, og der følger penge med til opgaven, så skal vi også løfte den opgave. Jo mere, kommunerne træder ind i banen, jo mere ansvar følger der også med, siger han.

Et utvetydigt signal til regeringen

Både Helle Gade og Tina Mandrup har allerede gode erfaringer med tværkommunale samarbejder og er overbeviste om, at det kan styrkes.

– Jeg har allerede nogle gode kommunale samarbejder omkring mig, men har også sundhedsklyngerne. Der er allerede nogle snitflader, hvor vi kan arbejde sammen, og det er vi gode til i kommunerne. Vi er gode til at kigge ud over vores egne grænser, siger Helle Gade, mens Tina Mandrup supplerer:

– Som en mindre kommune kan jeg sagtens se os lave samarbejder på tværs, og det gør vi jo i forvejen. Men der er stor forskel på at lave et kommunalt tværgående samarbejde og til at fjerne opgaver og ansvar fra en kommune over i et fjernt, statsligt regi eller i en stor region.

Hun tror, det har stor betydning af borgmestrene nu står sammen på tværs af partier og giver et fælles svar på Sundhedsstrukturkommissionens forslag.

– Det er et utvetydigt signal til regeringen om, hvor vi står, siger Tina Mandrup.

Og det mener Birgit S. Hansen også.

– Vi sender et stærkt signal om, at vi står vagt om det, kommunerne kan. Og vi gør det for borgernes og patienternes skyld. Det kan ikke passe, at vi ikke spiller en større rolle i det her, og det er det, vi rækker hånden op for at gøre opmærksom på. Det gør vi sammen, stærkt og enigt.

Også KL’s formand glæder sig over, at kommunerne står samlet bag høringssvaret.

– Det er et stærkt fundament. Nu skal regeringen og Folketinget jo finde ud af, hvordan det her skal strikkes sammen. De siger alle sammen, at de gerne vil styrke det nære sundhedsvæsen. Nu har de faktisk fået et høringssvar fra det nære sundhedsvæsen. Det ville jeg da læse, hvis jeg var dem, siger Martin Damm.