Gå til hovedindhold
Sagsbehandling
Administration

Kunstpauser løfter sagsbehandlingen

Alle er enige om, at håndholdt sagsbehandling på tværs af faggrupper er godt for borgerne. Men det er lettere sagt end gjort, så i Kolding øver medarbejderne sig. Det gør de i en særlig træningshal med trænere på sidelinjen.

Coachen Thorkild Olsen fra Villa Venire i København lytter med på sidelinjen, mens trænerspiren Kirstine Antonsen (nr. to i kredsen fra højre) forklarer, hvordan "stationen" kan bruges. Foto: Ulrik Tofte
06. 12. 2018 - kl. 08:00
Tekst af Sidsel Boye

En lidt hovskisnovski husejer er i telefonen med en klage over en dårlig vedligeholdt vej der, hvor han bor. Den venlige medarbejder på rådhuset forklarer tålmodigt, at der er tale om en privat fællesvej, og at det er grundejernes egen pligt at stå for vedligehold. I den følgende ping-pong i telefonen, himler borgeren op over, at han som solid skatteyder oven i købet også selv skal betale for sin vej. Den tålmodige medarbejder forklarer, at vejlovgivningen er vedtaget på Christiansborg, og i den videre snak kommer det frem, at det i virkeligheden er vejforeningens formand, der er det største problem, og om ikke kommunen kan tage initiativ til at arrangere et møde i foreningen, uden at husejeren selv bliver nævnt. Og kan de ikke også tage lidt asfalt med, når de alligevel kommer den vej…

Situationen er ret tæt på at ligne en kommunal hverdag. Men scenen denne mandag eftermiddag er ikke et kontor. Det er derimod en stor rummelig træningshal, som ligger bag Kolding Kommunes Jobcenter, og dialogen med den lidt besværlige grundejer er et vaskeægte rollespil udført af to af medarbejdere stående ved et bord. En tredje medarbejder lytter med på sidelinjen og kommer med gode råd undervejs.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her