Gå til hovedindhold
Økonomi

Kommuner straffes for at betale lån tilbage

I januar kunne 42 kommunale museer og kulturinstitutioner ånde lettede op. Efter flere års usikkerhed om tilbagebetaling af millionstore lån optaget gennem Arbejdsmarkedets Feriefond, fik de eftergivet op mod 90 procent af beløbene. Men fire kommuner havde allerede betalt lånene tilbage. Nu kræver de en stor del af pengene tilbage.

05. 03. 2020 - kl. 08:00
Tekst af Martin S. Poulsen

Fra hver deres ende af landet råber borgmestre op om det, de betragter som grov forskelsbehandling. I lighed med 42 andre kommuner optog Tønder Kommune og Bornholms Regionskommune i begyndelsen af 1990erne lån i millionklassen til blandt andet museer og andre kommunale kulturprojekter. De rente- og afdragsfri lån med en løbetid på 25 år blev optaget hos Arbejdsmarkedets Feriefond (AFF). Alle troede, at lånene kunne forlænges og aldrig skulle betales tilbage. Lånene blev opfattet som donationer, hvor lånoptagelsen ikke var andet end en teknikalitet. 

Den udlægning var AFF enig i. Lånene var de facto donationer, og intentionen var, at lånene uden videre skulle forlænges. Men intentionerne ændrede sig, da Folketinget i 2014 besluttede at skære gevaldigt i støtten til AFF. Nu så feriefondens bestyrelse lånene som rigtige lån, der skulle betales tilbage, så feriefonden kunne blive ved med at leve op til sin raison d’être: at give fattige børnefamilier mulighed for at tage på ferie. 

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her