Når jeg sætter mig ud i bilen efter sådan et møde, trykker jeg delete
Tvangsbortadoptioner er for nogle kommuner ikke helt fremmede begreber, og selvom det kan være grumme skæbner, en børn- og ungeudvalgsformand møder, er det al arbejdet værd at gøre en forskel for børnene.
Steffen Rasmussen (S) har prøvet det flere gange end de fleste. At sidde med ved bordet, når beslutningen om, at et forældrepars barn skal tvangsbortadopteres eller tvangsanbringes. Som byrådsmedlem og formand for børn- og ungeudvalget i Lolland Kommune, der sidste år satte rekord med 10 tvangsbortadoptioner, ved han, hvordan det er at overbringe forældre beskeden om, at deres barn fjernes fra hjemmet.
– Jeg plejer at sige, at når jeg sætter mig ud i bilen efter sådan et møde, så trykker jeg delete. Det er jo forfærdeligt, men nu har jeg gjort det en del år, og det er sådan, det er. Man er nødt til at holde en distance til det. Det, der driver mig i det her, er, at jeg er sikker på, jeg er med til at redde nogle børn, siger Steffen Rasmussen.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her