Den nye mand på broen vil banke rusten af Hvidovre
Efter 96 år med S-styre blæser der nye politiske vinde over vestegnskommunen Hvidovre. Vi tog med Anders Wolf Andresen på første arbejdsdag, der bød på møder, rundvisninger og snakke med medarbejdere.
Der er ikke meget ved den mørke januarhimmel over Hvidovre, der vidner om, at det faktisk er en ganske særlig morgen. Der er koldt og mørkt, og børnene i en af de lokale børnehaver leger, som om det bare var endnu en mandag morgen.
Men det er det ikke. For man skal hele 96 år tilbage for at finde en januardag, hvor en ikke-socialdemokratisk borgmester havde første arbejdsdag i kommunen vest for København.
Vi møder byens nykronede SF-borgmester klokken kvart i otte foran hans hjem, en murermestervilla i Risbjergkvarteret. Byens nye borgmesterfrue når at forlade hjemmet først og forsikrer os om, at gemalen skam er på vej ud ad døren. Anders Wolf Andresen tager imod med et stort smil og et net med diverse fornødenheder til, hvad der bliver en lang første dag på kontoret.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her