Når det usynlige vand bliver et problem
Højtstående og stigende grundvand er et stadigt større problem for flere kommuner, og problemet bliver kun værre i takt med klimaforandringerne. Men hverken kommuner eller vandselskaber må gøre noget, når vandet nedefra trænger op til overfladen og skaber ødelæggelser. Derfor efterlyser blandt andre KL, at der bliver sikret lovhjemmel til kommuner og vandselskaber i den nye nationale klimahandlingsplan.
Højtstående grundvand er et problem, som alle kommuner vil støde på, mener formand for KL’s miljø- og forsyningsudvalg Birgit S. Hansen (S). Men hverken kommuner eller vandselskaber kan i dag gøre noget ved problemet. Foto Cathrine Ertmann
Stormflod, skybrud, stigende havvand og kystskrænter, der skrider i havet. Konsekvenserne af klimaforandringerne er voldsomme og mange. Men det er ikke kun ovenfra eller fra kysterne, der kommer mere vand. Under jorden bliver højtstående grundvand eller stigende grundvand nemlig et stadigt stører problem for flere kommuner. I løbet af de seneste 30 år er det overfladenære grundvand i gennemsnit steget med cirka én meter. Det skyldes en kombination af, at vi får mere nedbør, og at vi pumper mindre drikkevand op.
Ifølge Simon Stisen, der er professor i vandressourcer og hydrologi ved GEUS, er det særligt de seneste par år, der er kommet opmærksomhed på problemet med højtstående grundvand.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her