Åbne arme – med eller uden lovhjemmel
Krigen i Ukraine kommer tæt på rundt om i lokalsamfundene. De kommunale systemers smidighed og civilsamfundets hjælpsomhed får modtagelsen af tusinder af flygtninge til at fungere. Regler må bøje sig for nødvendighed, og personligt engagement tager over. Det oplever blandt andet Vesthimmerlands borgmester Per Bach Laursen (V) hjemme på gården.
– Jeg er ikke embedsmand, og hvilken type politiker jeg er, ved jeg knap nok. Men jeg er i hvert fald menneske, siger Per Bach Laursen (V), når han skal forklare, hvordan han har ageret i forhold til de ukrainske flygtninge. foto Lars Horn / Baghuset
Forårssolen skinner, og alt ånder tilsyneladende fred og ro på gårdspladsen foran det store statelige stuehus med glaserede teglsten på Bjørnsholmvej nogle kilometer sydvest for Løgstør. Lærken kvidrer i luften over de 350 hektar, der udgør borgmester Per Bach Laursens jorde i Vesthimmerland Kommune. Lidt længere nede møder vejen Limfjorden og Vitskøl Kloster.
Men krigen er tæt på. Dmytro Bondar, der er en af de fem ukrainere, som er ansat på gården, kommer ind i køkkenet til en kop kaffe. Hans far og storebror er ved fronten et eller andet sted i nærheden af Kharkiv. Et af de ukrainske stednavne, danskerne er blevet bekendt med siden 24. februar, hvor krigen brød ud. Han har ikke hørt fra dem i fem dage.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her