Flere på fuldtid kan sikre hænder nok

Både løn- og arbejdsforhold er en afgørende forudsætning for, at vi på fremtidens arbejdsmarked på sosu-området har personale nok til at tage sig af udfordringerne. Jeg tror ikke, løsningen endnu en gang er midler til en særlig rekrutteringspulje. Det skaber – og har skabt – nogle voldsomme spændinger mellem organisationerne. Det er jo ofte på tværs af faggrupper, at vi ser rekrutteringsudfordringer, og derfor skal vi også vurdere, om vi i den offentlige sektor kan tåle, at det er markedsvilkårene, der til enhver tid skal afgøre, hvad der kan forhandles hjem af løn. Så vil det jo blive sådan, at vi ved denne her overenskomstfornyelse har udfordringer med at rekruttere én faggruppe, og ved den næste overenskomstfornyelse er det en anden faggruppe. Det skaber en følelse hos de andre faggrupper af noget dybt uretfærdigt, fordi de sidder tilbage og tænker, om man ikke mener, de leverer en nødvendig indsats.

Dermed ikke sagt, at løn ikke er afgørende. Vi kan godt høre på tonen blandt vores medlemmer, at det er rigtig vigtigt, at man også oplever en anerkendelse på lønsiden. Det fælles arbejde, der er lagt for dagen i lønstrukturkomitéen, skulle også gerne gøre, at vi ser et Christiansborg, der prioriterer de nødvendige midler til at forhandle om de uhensigtsmæssigheder og uligheder, der er i vores lønsystem.