De fleste lukkede punkter er stadig for lukkede

62 af landets kommuner offentliggør kun en overskrift, når kommunalbestyrelsen behandler et lukket punkt, selv om det ifølge Ankestyrelsen i udgangspunktet ikke er tilstrækkeligt. Det viser en kortlægning af de lukkede dagsordenpunkter i byrådene, som Danske Kommuner har foretaget.
I 2020, hvor Danske Kommuner også granskede kommunernes lukkede dagsordner, var det blot 47 kommuner, der kun offentliggjorde overskrifter på de punkter, der blev behandlet for lukkede døre. Set med åbenhedsbriller er det altså gået den stik forkerte vej de seneste par år, for selv om en sag er behandlet for lukkede døre, kan man efter noget tid ofte fortælle, hvad den handlede om.

– Det er noget overraskende og forundrende, at det er gået den vej. Man skal kunne se helt klart, hvad det er for en sag, der er til behandling. Det kan man ikke, hvis man kun kan se en overskrift, som er bredt formuleret, lyder det fra Klaus Josefsen, der er ekstern lektor i kommunalret ved Aarhus Universitet.

Han mener, det handler om, hvilket signal, den politiske ledelse ønsker at sende til borgerne i kommunen. Det er Sarah Nørris helt enig med ham i.
Hun er tidligere byrådsmedlem for Enhedslisten i Esbjerg og fik i 2018 resten af byrådet med på at åbne dagsordnerne op.

– Der er jo ingen grund til, at folk ikke skal kunne se, hvad vi har haft som beslutningsgrundlag. Vi skal ikke som politikere holde mere hemmeligt end højst nødvendigt, siger det nu tidligere byrådsmedlem.

Hendes fire år gamle medlemsforslag er årsagen til, at Esbjerg i dag er en af blot 13 kommuner, der efter behandlingen af lukkede punkter på byrådsdagsordnerne offentliggør både sagsfremstillinger, indstillinger og beslutninger. Det betyder, at man eksempelvis kan se, at kommunen betalte tre millioner kroner for Vester Nebel Multihal sidste år.

Dermed står Esbjerg i kontrast til det store flertal af landets kommuner – 62 – som kun offentliggør en overskrift, hvilket ifølge Ankestyrelsen som udgangspunkt ikke er tilstrækkeligt.

– Jeg forstår godt, at nogle punkter må være lukkede. Det handler blandt om køb og salg, hvor det ville være dumt at fortælle ret meget på forhånd. Men så snart beslutningen er truffet, skal vi være så åbne som muligt, siger det tidligere byrådsmedlem.
Esbjergs kommunaldirektør Rikke Vestergaard er helt på linje.

– Vi vurderer løbende, hvornår vi kan fortælle, hvad der er blevet besluttet. Så snart der er gået lidt tid, skal vi fortælle, hvad der er blevet besluttet. Det er helt på sin plads. Vi skal ikke som kommune holde noget væk fra offentligheden bare for at holde det væk. Jeg synes, det er helt naturligt, siger hun.

Lukkethed giver mistanke   En kommune, hvor de lukkede dagsordenpunkter er endog ganske lukkede, er Ikast-Brande. Kommunen satte for to år siden uofficiel danmarksrekord ved at have 25 lukkede punkter på én dagsorden, hvilket fik borgmester Ib Lauritsen (V) til at bebude, at det skulle overvejes grundigt, om et punkt behøver at blive behandlet på den lukkede del af mødet.