Det er kun de varme hænder, der tæller på Christiansborg

Når Nicolai Wammen siger, at man bør se på, om kommunikation er den bedste måde at bruge pengene på i kommunerne, afspejler det grundlæggende, at der ikke er en anerkendelse af den faglighed, der hedder kommunikation. Det er gratis at sige, at man skal spare på kommunikation i kommunerne. Og det er paradoksalt, for i regeringen og hos ministrene har man oprustet markant over de seneste 10 år med kommunikations- og pressemedarbejdere og særlige rådgivere. Det har de gjort, fordi det er vigtigt. Men fordi der ikke er nogen, der forsvarer kommunikatørerne, er det blevet noget, man bare gratis kan sige. De bliver set på som kolde, dumme hænder.

Vi kommer på bagkant af en coronakrise, hvor kommunikation fra det offentlige til borgerne var fuldstændig afgørende for at lykkes. Det handlede ikke bare om at sende en pressemeddelelse ud og opdatere hjemmesiden. Det er for snævert kun at se kommunikationsfolk som nogle, der kan skrive godt eller tage mod opkald. De er meget mere. De har evnen til at tilrettelægge pædagogiske og strategiske processer og at forstå samspillet mellem forskellige aktører.