Frisættelse fritager ikke politikerne
Både Christiansborg og landets kommunalbestyrelser skal træde et skridt tilbage og i højere grad lade skoleledere, lærere og bestyrelser bestemme selv. Sådan lyder et af elementerne i regeringens folkeskoleudspil, der indeholder ambitioner om at droppe ni ud af 10 krav for folkeskolen. Men frisættelse af folkeskolerne betyder ikke, at lokalpolitikerne bliver overflødige.
Illustration: KLS Pureprint/Colourbox
Frisættelse er et af nøgleordene i det folkeskoleudspil, regeringen fremlagde for nogle uger siden. Centralt i udspillet står større frihed til skolerne, og allerede i sin tale til Folketingets åbning proklamerede statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen har ambitioner om at sløjfe ni ud af 10 krav til folkeskolen.
Det er siden blevet fulgt op af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), der har gjort det klart, at han mener, at frihed er grundlæggende for at højne kvaliteten i landets skoler. Og det betyder, at Christiansborg skal træde et ”væsentligt” skridt tilbage, og at kommunalpolitikernes fokus på folkeskolen skal være anderledes, har ministeren forklaret til Danske Kommuner.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her