Dialogen skal ud af de fulde onklers forsamlingshus

At grimme og grænseoverskridende kommentarer, chikanerende sprogbrug og sågar trusler florerer i stor stil på de sociale medier, er desværre ikke nogen nyhed. Det er heller ikke nyt, at det særligt er folkevalgte, der står i skudlinjen.

En undersøgelse, som Danske Kommuner har gennemført blandt landets kommunalpolitikere, bekræfter billedet. 39 procent svarer således, at de har været udsat for chikane, og over halvdelen har oplevet chikanen på de sociale medier. 

At tonen på de sociale medier er hård, kan Bettina Ugelvig Møller (S), der er medlem af byrådet i Furesø og formand for plan- og byudviklingsudvalget, nikke genkendende til. Af samme grund har hun begrænset sin tilstedeværelse i den digitale verden.

– Jeg er ikke vild med sociale medier. Jeg synes hurtigt, debatten bliver afsporet og meget konfrontatorisk, siger Bettina Ugelvig Møller og fortsætter:

– Men vi kommer selvfølgelig ikke uden om de sociale medier – specielt ikke i en valgkamp. Og jeg kan også godt forstå, at det kan være bekvemt for småbørnsfamilier med travle liv, at de kan følge med i, hvad der sker, gennem de sociale medier. Jeg synes bare, der er mange nuancer, der forsvinder, og mange motiver, som bliver mis­tolket.

En gruppe, der ikke er respekt for

Heller ikke Aleksander Myrhøj (SF) fra Norddjurs er synderlig imponeret over dialogen på de sociale medier.

– Facebook er jo internettets forsamlingshus for fulde onkler og andre ubehageligheder, konstaterer han.

Alligevel gør han en dyd ud af at være aktiv. For det er der, han bedst kan inddrage borgerne i, hvad han laver, mener han.

– Det er der, vi kan give gennemsigtighed. Og hvis jeg oplever noget ubehageligt eller overskridende, svarer jeg igen – selvfølgelig i en ordentlig tone. Men jeg oplever det også som en af mine folkeoplysende forpligtelser at vise, at jeg står på mål for mine beslutninger, også selvom jeg har hørt modargumenterne. 

For Aleksander Myrhøj er det mest frustrerende, at betegnelsen ”politikere” bliver brugt som en massebetegnelse. At nuancerne mellem fuldtidspolitikere i Folketinget og lokalpolitikere, der har andre vilkår, forsvinder. Og at den status, politikere engang nød, er fjern fortid.

– Hvis jeg havde kastet samme mængde kræfter ind i den lokale sportsforening, som jeg lægger i politik, havde jeg jo været en kæmpe helt. Men i stedet er man gjort til del af en udskammet politikergruppe, som der ikke er respekt for, siger han.

Rekruttering bliver sværere

Tidligere borgmester i Odder og nu 2. viceborgmester Uffe Jensen (V) har også bidt mærke i, at tonen særligt på sociale medier i høj grad er grov og nedladende. Og han frygter mest af alt, at det gør det endnu sværere at rekruttere fremtidens kommunalpolitikere.

– Jeg tror, jeg taler på alle kommuners vegne, når jeg siger, at det generelt bliver sværere og sværere at finde kandidater, der vil stille op. Og det bliver især sværere og sværere at finde yngre kandidater, siger Uffe Jensen og fortsætter:

– Samtidig synes jeg, at måden at debattere på på de sociale medier er blevet værre. Jeg frygter, at det gør det endnu sværere at finde folk, som har lyst til at engagere sig i lokalpolitik. Det er altså hård kost sommetider at læse med, og jeg er bange for, det skræmmer nogle væk. Lokaldemokratiet er det allervigtigste, vi har, og det skal vi passe godt på. Men det her er dræbende for energien og lysten til at være i kommunalpolitik.

Uffe Jensen understreger, at han ikke er bange for at få kritik fra borgerne eller at debattere med nogle, som har et andet synspunkt. Men han har opgivet at trænge igennem på de sociale medier, hvor han oplevede debatterne som en skrue uden ende. Og hvor politikerne gang på gang bliver skudt slette motiver i skoene.

– Men jeg kender altså ikke en eneste lokalpolitiker i Danmark, uanset parti, som vågner om morgenen og tænker: ”Nå, hvordan kan jeg gøre det dårligst mulige for borgerne i dag?” Tværtimod. Vi tænker alle sammen på, hvordan vi gør det bedst.

Politisk lederskab gør en forskel

Men der er ét middel, som tilsyneladende virker og begrænser de grove kommentarer og beskyldninger. Og det er at flytte dialogen ud af de digitale forsamlingshuse.

I Solrød har kommunen med Emil Blücher (LA) i spidsen i denne valgperiode arbejdet med borgerinddragelse i stor stil. Og i dag oplever borgmesteren en helt anden tone sammenlignet med tidligere.

– Jeg tror, der er en sammenhæng med, hvor meget vi politikere udviser politisk lederskab. Vi skal stille os op på ølkassen, også selvom vi har truffet nogle beslutninger, som borgerne er uenige i eller har svært ved at forstå, siger Emil Blücher, som mener, det handler om transparens, inddragelse og at stå på mål.

– Hvis man giver borgerne en forklaring på, hvorfor man mener, som man gør, så kan det godt være, de er uenige, men de har respekt for, at man har sat sig ordentligt ind i tingene og forklarer, hvorfor man gør, som man gør.

Bettina Ugelvig Møller oplevede for nylig for første gang, at den dårlige tone fra de sociale medier tilsyneladende var flyttet med til et fysisk borgermøde. Ellers har også hun oplevet, at det hjælper at tage dialogen ud i virkeligheden.

– Selvom man ikke opnår enighed i det fysiske møde, så betyder det noget, at man ser hinanden i øjnene. Tilliden og forståelsen for hinanden vokser, siger hun.

Også Aleksander Myrhøj har gode erfaringer med fysiske borgermøder og lignende. Og så er han meget bevidst om ikke at betragte sig selv som et alvidende orakel.

– Jeg tror, der er nogle generationer af politikere, der har den opfattelse, at de skal vide alting, fordi de er politikere. Min generation af politikere er bedre til at sige: ”Det ved jeg ikke, men det vil jeg lige undersøge.” Den åbenhed øger tilliden, tror jeg. 

Mangler politisk dannelse

Og kommunalpolitikerne er på rette vej, mener Michael Bang Petersen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Han er også leder af Magtudredningen 2.0, som er igangsat af Folketinget og skal undersøge, om det danske demokrati er udfordret.

Han er ikke overrasket over, at et så stort antal politikere oplever chikane på de sociale medier. Politik er nemlig i høj grad arnestedet for en stor del af den fjendtlighed, der er på sociale medier, siger han. Og man skal ikke underkende, at det kan have store menneskelige konsekvenser for dem, det går ud over.

– Derfor er det også vigtigt, vi taler om det, for det har en række negative konsekvenser – ikke mindst i en situation, hvor det kan være svært at få borgerne til at engagere sig i det politiske arbejde, siger Michael Bang Petersen. 

Og netop det politiske engagement påvirker måske også de tendenser, vi ser i dag, mener Michael Bang Petersen. For der er langt fra partiernes storhedstid i 1960’erne, hvor det vrimlede med medlemmer i de lokale partiforeninger, og hvor partierne var med til at give borgerne politisk dannelse.

– Den funktion, partierne varetager, er i høj grad at bøje interesser mod hinanden, gå på kompromis og have et helhedsperspektiv på udfordringerne. I dag kan det være sværere at give borgerne en forståelse af alle de hensyn, man som politiker skal veje op mod hinanden, siger Michael Bang Petersen og fortsætter:

– Det er jo en central del af det at være borger i et demokrati, at man har ret til at kritisere politikerne, hvis man ikke synes, de gør det godt. Men der mangler måske en demokratisk dannelse i forhold til at forstå den ret svære opgave, det er at være politiker, og de hensyn, der ligger i det. 

Vi skal øve os i inddragelse

Samtidig peger de foreløbige forskningsresultater i forbindelse med Magtudredningen 2.0 på, at det, som borgerne oplever som problematisk ved det danske demokrati, i høj grad er politikerne. 

– Der er faktisk et meget negativt syn på politikerne i Danmark, konstaterer Michael Bang Petersen.

Skal man den opfattelse og de grimme kommentarer til livs, mener Michael Bang Petersen, at mere borgerinddragelse, dialog og transparens er den rigtige vej at gå. Det er her, politikerne kan få plads til at folde hensynene ud, påpeger han.

– Det er noget, kommunerne arbejder enormt meget med, og der er også en del forskning, der viser, at borgerinddragelse giver borgerne en bedre forståelse for dem, de er uenige med. Så inddragelse kan bestemt have en masse positive konsekvenser.

Men det svære er at engagere en bred skare. For i dag er der forskel på dem, der møder op til et borgermøde, og dem, der giver deres frustration til kende på de sociale medier.

– Det er den helt store udfordring med borgerinddragelse. Ligesom politikerne er pressede på tid, er borgerne det også. De har også arbejde, børn, der skal hentes, og aftensmad, der skal laves, og der er det svært at presse fysiske borgermøder ind. Det skaber en skævhed i, hvem der møder op og engagerer sig, siger Michael Bang Petersen og tilføjer:

– Jeg mener, det er vejen frem. Men vi har endnu ikke helt fået løst, hvordan vi gør det. Derfor er det også kun godt, at kommunerne i disse år eksperimenterer en hel masse, så vi kan lære af de bedste erfaringer.

Og så må vi sammen insistere på mere ordentlighed, mener Norddjurs-politikeren Aleksander Myrhøj.

– Hvis man som forælder går til en børnefodboldkamp og står og råber og skriger ad dommeren, så dommeren til sidst tager sit gode tøj og går, så er der ingen fodboldkamp. På samme måde skal man huske, at hvis vi kommunalpolitikere ikke er her, så har vi bare et teknokratstyre med embedsfolk. Vi er borgernes repræsentanter, og derfor er det nogle gange lidt skævt, at det er os, der bliver skudt på. Vi må gerne insistere på mere ordentlighed. antj@kl.dk

Danske Kommuner har gennemført en spørgeskema­undersøgelse blandt alle landets kommunalpolitikere i slutningen af september og starten af oktober. 31 procent har svaret helt eller delvist på undersøgelsen.

Læs også