En skole i bevægelse

Motion er sundt og skal dyrkes året rundt. Og også i folkeskolen.

Det mener et overvældende flertal af danske skolebørns forældre. I en ny befolkningsundersøgelse fra DGI svarer 90 procent, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at deres barn bevæger sig i skolen.

For landsformand i DGI Charlotte Bach Thomassen understreger tallet en bred erkendelse af, at skolen skal lære os alt det gode, vi skal stå på i livet. 

– Vi lærer jo ikke kun at læse for at kunne læse inde i skolen. Vi lærer at læse for at skulle bruge det resten af vores liv. Og sådan er det også med bevægelse. Den kropslige dannelse skal vi bruge resten af vores liv, siger hun.

Et forskningsprojekt fra SDU viser, at oplevelserne med idræt i skolen sætter sig så dybt i os, at det påvirker vores aktivitetsmønster resten af livet.

Hos KL mener kontorchef for børn, unge og folkeskole Peter Pannula Toft, at forældrene med rette kan forvente af folkeskolen, at deres børn bevæger sig i løbet af en skoledag.

– Det er vigtigt at se bevægelse som et af flere greb til at skabe variation i skoledagen. For vi ved, at noget af det, der er med til at motivere eleverne, er variation i undervisningen, siger han.

Verden ind i skolen

Siden 2014 har det været et lovkrav for landets skoler at sørge for, at eleverne i gennemsnit bevæger sig 45 minutter dagligt. Det er dog et krav, der har mødt stor modstand, og i Dansk Skoleidræts seneste undersøgelse svarer kun 59 procent af skolerne, at de lever op til kravet.

Med den nye aftale om folkeskolen, som tredjebehandles 12. december, bliver kravet fjernet. Men ambitionerne om bevægelse i folkeskolen bliver ikke mindre. Tværtom udarbejdes der en strategi for bevægelse i skolen, som i højere grad skal foregå i samspil med lokale idrætsforeninger. 

– I et samarbejde mellem skole og idrætsforeninger er der rigtig mange muligheder for at tilbyde meningsfulde forløb med bevægelse, der bidrager til en varieret undervisning for de ældste elever, siger Charlotte Bach Thomassen.

Peter Pannula Toft mener, at det er klogt at få andre aktører tættere på skolen for at berige skolelivet.

– Det er afgørende, at bevægelse fremadrettet fortsat er en vigtig dagsorden. Og man kan med fordel gribe det an, så det i højere grad er med afsæt i en lokal kontekst. Det er eksempelvis oplagt at overveje at tænke bevægelse ind i det kommunale valgfag og tænke det op mod nogle stærke foreninger lokalt. Vi skal have verden ind i skolen og skolen ud i verden og bygge bro til foreningslivet, siger han. 

Lær bedre

En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at 73 procent af de 11-15-årige ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om at være fysisk aktiv mindst én time om dagen. Mindst bevægelse får pigerne, mens det på tværs af kønnene bliver til mindre og mindre motion, jo ældre børnene bliver. 

Og argumenterne for at arbejde bevægelse ind i skoledagen står i kø. Ifølge Sundhedsstyrelsen styrker bevægelse koncentrationsevnen, trivslen og selvværdet.

– Når man får mere variation i undervisningen, bliver det sjovere at gå i skole, og man kan blive mere klar til at lære. Når man bruger kroppen og sanserne, lærer man nogle ting bedre, end hvis man bare får det fortalt eller vist på tavlen, siger Lars Breum Christiansen, leder af Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring på Syddansk Universitet.

Mindsk ulighed

Lars Breum Christiansen understreger dog, at bevægelse i sig selv ikke er en ”magic bullet” til bedre trivsel. Det kræver, at der bliver arbejdet seriøst med aktiviteterne.

– Trivselseffekten kommer ikke af bare at kaste en fodbold og så lade eleverne spille. Det er vigtigt, at man har uddannede pædagoger og lærere, der har fokus på trivsel og inklusion og iscenesætter aktiviteten for børnene, siger Lars Breum Christiansen.

Han ser en god fidus i, at skolerne styrker deres samarbejde med lokale idrætsforeninger. Men man kan ikke regne med, at de frivillige i foreningerne har masser af tid og overskud til at stable samarbejdet på benene. 

– Hvis man vil have det til at fungere mere systematisk for alle skoler i en kommune, har man brug for en brobygger, der er fokuseret på at bygge bro mellem de frivillige og skolerne og lave nogle aftaler, siger forskningslederen.

Og aftaler er der god grund til at lave, mener han. For med mere motion kan folkeskolen være med til at mindske den sociale ulighed i sundhed.

– Skolen har en kæmpe mulighed for at hjælpe de børn, som ikke får så meget motion derhjemme, med at få noget bevægelse ind i dagligdagen. Skolen møder alle børn og har mulighed for at give dem nogle gode vaner og nogle gode sociale fællesskaber gennem bevægelse, siger Lars Breum Christiansen.

Bøj fore­stillingerne

Trods de mulige gevinster kan Peter Pannula Toft også få øje på en udfordring, hvis de aktører, skolen skal samarbejde med, er frivillige kræfter, der ikke nødvendigvis kan stå til rådighed i den klassiske skoletid.

– Det er vigtigt at tænke ud af boksen. Det gælder både for skolelærere, pædagoger, skoleledere og skolebestyrelser, at man skal bøje sine forestillinger om, hvad der er muligt. På samme måde skal aktørerne uden for skolen have et åbent sind i forhold til at finde løsninger, siger han.

Den galej er Charlotte Bach Thomassen med på. 

– Det skaber trivsel, når du har gode venner flere steder og deltager i forskellige typer af fællesskaber, og det ikke kun er skolen som arena, du er kendt med. Hvis skoler og foreninger er nysgerrige på at samarbejde på nye måder lokalt, kan det blive en win-win-situation for børnene, siger hun. mdbe@kl.dk

Læs også