Gå til hovedindhold
Velfærd

Er velfærdssamfundet på rette vej?

Privatskoler, privat hjemmepleje og private sundhedsforsikringer. Flere vælger den private velfærd i stedet for eller som supplement til de offentlige tilbud. På Christiansborg er der delte meninger om, hvad det betyder for velfærdsstatens fremtid.

12. 12. 2024 - kl. 07:42
Tekst af Mads Dam Bendtsen, mdbe@kl.dk & Magnus Eg Møller, maem@kl.dk

Noget rører på sig i velfærdssamfundet. Gabet mellem borgernes forventninger til velfærden og den velfærd, de møder, bliver kun større, i takt med at borgernes private økonomi brager derudad. Det kan skubbe yderligere til bevægelsen mod private velfærdstilbud, der allerede er i gang.

Udviklingen illustreres i KL’s nye publikation ”Velfærdssamfundet belyst”, der også er sendt til politikerne på Christiansborg. Og KL-formand Martin Damm (V) håber, at politikerne derinde vil tage sig tid til at læse den og tænke over udviklingen. For der er behov for en diskussion af, hvad der skal bruges ressourcer på i fremtiden, hvis vi vil have den universelle velfærdsmodel til også at fungere på længere sigt, mener han. 

– Hvis vi er tilhængere af den universelle velfærdsmodel, vi har i Danmark, og vi synes, at den skal fungere på lidt længere sigt, må vi have en diskussion af, hvad det er, vi skal bruge vores ressourcer på, og hvad der skal være omfattet af modellen. For hvis man vil beholde alle opgaver, og man smører det hele tyndt ud, vil den offentlige velfærd notorisk komme til at halte bagefter, siger formanden.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her