Sådan overlever du på sociale medier

Skal man som kommunalpolitiker overhovedet være på de sociale medier?

Det korte svar er ja.

– Det er en bunden opgave at være på de sociale medier. Når man som politiker kommer frem til valgdagen, dommens dag, så bliver man målt på, hvor god man har været til at tale med vælgerne igennem valgperioden. Og her er sociale medier afgørende, siger Benjamin Rud Elberth.

Michael Bang Petersen mener også, det er vigtigt at være til stede på de sociale medier. Særligt i en tid, hvor mange lokale medier er pressede, og der derfor bliver færre andre kanaler at nå vælgerne på.

– Sociale medier er med til at skabe en synlighed, som opleves som nødvendig for at blive valgt. Der er en oplevelse af, at det er vigtigt at være til stede der, hvor borgerne er, og hvor man har mulighed for at gå i dialog med dem. Og det er i vid udstrækning i dag på sociale medier.

Kan man som politiker forvente, at risikoen for chikane bliver større under valgkampen?

Ja, desværre.

Ifølge Michael Bang Petersen kan kandidater til kommunalvalget i 2025 godt forvente, at tonen bliver hårdere på de sociale medier i forbindelse med valgkampen.

– Vi kan se på den forskning, vi har lavet, at fjendtligheden på sociale medier varierer, blandt andet i forbindelse med begivenheder. Derfor kan en stor begivenhed som et valg også få fjendtligheden til at stige, siger han.

Også Benjamin Rud Elberth mener, at kommunalpolitikere og kommende kandidater godt kan forberede sig på flere grovkornede kommentarer på sociale medier i forbindelse med valgkampen.

– De politiske partier begynder at angribe hinanden under dække af, at det er oppositionens pligt at udfordre borgmesteren, og når borgmesteren omvendt angriber oppositionen, så er der skabt en arena. Flere vil strømme til det slagsmål og bidrage, så der kommer simpelthen mere tænding på. 

Af samme grund vil det give god mening, hvis partiforeningerne forbereder deres kandidater på, hvad de kan risikere at møde, påpeger Rasmus Tue Pedersen.

– Man skal selvfølgelig ikke skræmme folk væk, men det er helt nærliggende, særligt for kandidater, som ikke har været opstillet før, at partiforeningerne forbereder dem på, hvad der kan ske.

Hvem er det, der skriver grove kommentarer på sociale medier og begår chikane?

Det er først og fremmest et fåtal. 

Alle tre eksperter fremhæver, at de chikanerende brugere, der producerer indhold på sociale medier, kun udgør omkring 1 procent. Og så tyder al forskning på, at dem, der har en grænseoverskridende debatform på de sociale medier, også har det i virkeligheden.

– Man kan ofte have en forestilling om, at nogle mennesker forvandler sig til trolde, når de logger på sociale medier. Men det er altså i højere grad folk, som også generelt har en hårdere debatstil, end mange vil bryde sig om, siger Michael Bang Petersen, mens Rasmus Tue Pedersen supplerer:

– Det er i mange tilfælde ikke søde og omgængelige mennesker. Det er folk, som i forvejen er konfliktsøgende.

Og så må man anerkende, at der er nogle, der ikke forstår deres egen adfærd, mener Benjamin Rud Elberth.

– Der vil altid være nogle, som gerne vil se verden brænde og fortælle politikerne, at de er nogle idioter. Men nogle gange er det de pæneste mennesker, der lige går på X for at fortælle, at Trump er hjerneskadet. Og de forstår ikke, at de ødelægger den gode stemning med en klodset, voldsom og angribende adfærd.

Kan man skærme sig mod chikane?

Blokér og anmeld. 

Det er de bedste råd, hvis man oplever at blive udsat for chikane på sociale medier. Og hvor der engang måske var en stemning af, at man som politiker måtte kunne tåle mosten, er der i dag ingen løftede øjenbryn, hvis man trækker en grænse.

Ifølge Benjamin Rud Elberth kan der dog være forskel på, hvordan det skal håndteres, alt efter hvad der er tale om. Er det trusler, er der ingen tvivl om, at det skal anmeldes til politiet.

– Det er sindssygt vigtigt, for ellers går forbryderen bare videre til den næste og gør det samme. Så tag en masse skærmdumps og anmeld det, siger han.

Er der tale om chikane eller hadefuldt sprogbrug, kan man sige fra, konfrontere skribenten og gøre opmærksom på, at det ikke er en ordentlig debattone. 

– Og så kan man jo trykke på blokér-knappen. Jeg sammenligner det at have en profil på de sociale medier med at have en køkkenhave. Man skal aggressivt rydde ud i dræbersneglene, så de lækre planter kan vokse. Så man må gerne klippe hovedet af en digital dræbersnegl ved at blokere den.

Kan man som politiker forvente opbakning nogen steder fra?

Både ja og nej. 

For der er et stort tavst flertal på sociale medier, som finder andres sprogbrug stødende og grænseoverskridende. Men dem, som oftest påtaler andres grænseoverskridende adfærd, er de samme, som selv er grænseoverskridende.

– Derfor er vi lige nu lidt mindre optimistiske omkring muligheden for at mobilisere det tavse flertal. Der kan dog være andre funktioner, såsom at rapportere grænseoverskridende kommentarer, hvor det kan være nemmere at engagere andre mere fredelige brugere, siger Michael Bang Petersen.

Men der er et lyspunkt, og det er, at politikerne har stor opbakning fra det tavse flertal, påpeger Rasmus Tue Pedersen.

– Langt størstedelen af borgerne tager kraftigt afstand fra chikane og politikere og opfatter og bedømmer chikane lige så hårdt som politikerne selv. Så det er bestemt ikke sådan, at størstedelen af borgerne forventer, at politikerne skal kunne tåle mosten.