De unge skal kunne klare de bump, livet giver

Debatten om de unges stigende mistrivsel fylder i medierne og bekymrer både politikere og forældre. I august 2023 nedsatte regeringen derfor en Trivselskommission, som skal kaste lys over mistrivslen. Som formand for kommissionen har Rasmus Meyer i halvandet år arbejdet koncentreret med de unges mistrivsel. Et arbejde, der har givet ham et mere nuanceret syn på de unges trivsel.

– Når vi dykker ned i tallene, kan vi se, at vi næppe står midt i en større trivselskrise. Men at vi oplever udfordringer med børn og unges trivsel, er der ikke tvivl om, siger han. 

De seneste år har den ene undersøgelse efter den anden ellers vist, at børn og unge kæmper med det mentale helbred, ensomhed, angst og stress. Tal, der ofte har ført til en heftig og polariseret debat. 

– Vi har en offentlig debat, hvor der er to positioner, som definerer, hvordan vi taler om unges trivsel. Den ene lyder, at det hele er ad helvede til, mens den anden lyder, at alt er i skønneste orden. Det er en beskæmmende debat. Vi bør som samfund kunne rumme, at diskussionen er mere kompleks og nuanceret, end overskrifterne i medierne giver indtryk af, siger Rasmus Meyer.

Han fortæller, at de nyeste tal viser, at andelen af børn og unge, der har det rigtig godt, er blevet en smule mindre, mens andelen af børn og unge, der slås på den ene eller den anden måde, er blevet lidt større. Det er især de ældre piger og de unge kvinder, som slås med deres selvværd, mens drengene i stigende grad isolerer sig derhjemme bag skærmen. Og så slår tallene endnu en gang fast, at der er en stærk social slagside i mistrivslen. 

– Nogle gange kan man få det indtryk, at mistrivslen især berører middelklassens børn. Men det er en fejlagtig opfattelse. Der er kommet en ny sårbarhed hos middelklassens børn, men det er fortsat sådan, at børn og unge, som kommer fra belastede hjem med svigt, vold og misbrug, er i langt større risiko for at være i mistrivsel.

Bump på vejen

Trods de negative tendenser i de unges trivsel advarer Ramus Meyer mod en samfundsdebat, hvor vi bruger begrebet mistrivsel i flæng. For med den retorik kommer vi let til at sygeliggøre en hel generation.

– Vi er nødt til at blive mere skarpe på, hvad vi mener, når vi taler om mistrivsel. Vi må ikke sætte lighedstegn mellem det at være i trivsel og så en konstant følelse af velvære. Alle mennesker oplever bump på vejen i deres liv. Trivsel er snarere, at man kan håndtere de perioder i ens liv, hvor man har det skidt, siger han.

Ifølge formanden lever vi i en tid, hvor vi risikerer at blande mistrivsel og sygdom sammen, fordi måden, vi taler om trivsel på, hænger sammen med en ny tilbøjelighed til at forstå det alment menneskelige som sygdom. De unge er stressede i stedet for at have travlt. Angste i stedet for nervøse. Deprimerede i stedet for triste.

– Når vi bruger sundhedsfaglige termer, kommer vi let til at sygeliggøre det almindelige. Vi har brug for et andet sprog til at tale om det, som er svært i livet, så vi får skilt sygdom og trivsel ad, siger Rasmus Meyer.
Tidens bevægelse mod et større fokus på det sundhedsfaglige hænger sammen med et nyt syn på diagnoser. Et syn, som Rasmus Meyer frygter, er accelereret, fordi kommunerne i høj grad har organiseret sig, så det er diagnoserne, der åbner døren til støtte og hjælp. 

– Der er ikke noget lovgivningsmæssigt ophæng for den praksis, og alligevel har stort set alle kommuner organiseret deres indsatser med udgangspunkt i diagnoser. Hvis man skal forstå, hvad der sker netop nu i daginstitutioner og skoler, er man nødt til at forstå den bevægelse og ændre praksis ude i kommunerne.

Diagnoser er ikke svaret

Tal fra Vidensråd for Forebyggelse viser, at 15 procent af alle børn og unge under 18 år bliver diagnosticeret med en psykiatrisk lidelse, og i arbejdet med anbefalingerne er Rasmus Meyer igen og igen stødt på fortællingen om, at pædagoger og lærere i dag oplever, at forældre presser på for at få en diagnose til deres barn.

– Vi har fået skabt en struktur, der accelererer de udfordringer, vi forsøger at løse. For selvom det ikke har været hensigten, skaber organiseringen uundgåeligt en ny incitamentsstruktur, der skaber efterspørgsel på diagnoser. Det er en alarmerende udvikling, vi skal have vendt, siger han. 

Han understreger, at der naturligvis er børn og unge, som skal have en diagnose for at få den rette hjælp. Men det bekymrer ham, hvis de mange diagnoser betyder, at børn og unge får vanskeligere ved at få hjælp i de eksisterende fællesskaber.

– Når børn eller unge får en diagnose, er der en tilbøjelighed til, at både forældre, pædagoger og lærere siger: ”Det her er uden for mit kompetenceområde.” Men det nytter ikke noget, at vi træder et skridt tilbage, når vi står over for et barn, der har det svært. Vi har brug for, at de voksne træder et skridt frem og bidrager til løsningen. For selvfølgelig kan vi opdrage og guide børn, selvom de har fået en diagnose, siger han. 

Det er ifølge Rasmus Meyer en vigtig pointe, da en stor del af løsningen på mistrivslen skal findes i de brede almene velfærdstilbud.

– En stor del af svaret på vores udfordringer ligger i dagtilbud og skoler. Vi skal turde tro på, at den pædagogiske indsats i de almene tilbud kan løfte trivslen for vores børn og unge. Dagtilbud og skoler med høj kvalitet og mennesker, der brænder for deres fag, er noget af det allermest afgørende for, at vi kan løfte trivslen, siger Rasmus Meyer.

Og her kommer vi ikke uden om at flytte fokus fra det specialiserede til fællesskabet i de brede tilbud, mener kommissionsformanden.

– Lige nu ser vi en udvikling, hvor kommunerne bruger flere og flere penge på de specialiserede tilbud, mens det brede almene område udhules. Det er velment, fordi man lokalt står med store udfordringer på det specialiserede område. Men vi skal have modet til at sige, at det er det almene område, der skal løfte os igennem det her, siger Rasmus Meyer.

Forældreskab

I løbet af det seneste år har Rasmus Meyer også gjort sig en anden erkendelse. Den handler om det moderne forældreskab, som indtil videre ikke har spillet en større rolle i debatten. 

– Vi er tilbøjelige til at diskutere de her ting, som om børnene ikke har en familie. Vi taler om daginstitutioner, skoler og sociale medier. Men vi er også nødt til at forholde os til spørgsmålet om, hvad vi forventer af os selv og hinanden som forældre. Hvilken rolle spiller forældre i forhold til at gøre deres børn i stand til at gå igennem tilværelsen med de bump, som uundgåeligt kommer? spørger han og fortsætter:

– Hvordan gør vi vores børn i stand til at indgå i de fællesskaber, som alle mennesker er nødt til at indgå i? Hele den diskussion er vi nødt til at tage med hinanden. Vi kan med rette stille krav om høj kvalitet i daginstitutioner og grundskoler, men vi er også nødt til at spørge os selv som forældre: Hvad giver vi vores egne børn med på vejen? siger han.

Han forudser, at der ligger en større diskussion gemt i debatten om det moderne forældreskab. En debat, som måske er særlig vigtig for kommunerne.

– Det moderne forældreskab skaber helt nye udfordringer i den kommunale praksis, som ingen rigtig forholder sig til. Men det er man simpelthen nødt til, fordi der ligger et helt anderledes pres på daginstitutioner og skoler, end vi har set tidligere. Det er nogle helt andre børn, som skolen skal rumme, og hvis man skal forstå nogle af de dynamikker, der er derude, er det en af de diskussioner, vi bliver nødt til at have med hinanden, siger Rasmus Meyer. 

Deadline nærmer sig for kommissionen, som skal aflevere sine anbefalinger til regeringen efter vinterferien. Men allerede nu kan Rasmus Meyer slå fast, at svaret på mistrivslen i hvert fald ikke ligger i flere psykologer og psykiatere.

– Vi har vendt os mod psykologerne og psykiaterne, når vi har søgt svar på, hvad vi skulle stille op med de unges mistrivsel. Den blindgyde skal vi ud af. Vi ved, at en helt afgørende beskyttelsesfaktor for børn og unges trivsel er, at de oplever, at de er del af meningsfulde fællesskaber, og at der er gode voksne i deres liv. Og det er netop det, som den pædagogiske indsats i både institutioner, skoler og fritidsliv kan tilbyde, siger Rasmus Meyer. gij@kl.dk