Gå til hovedindhold

Ældrereform

Er friheden kommet for at blive?

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) kalder ældrereformen en kærlighedserklæring til det kommunale selvstyre. Kommunerne sætter pris på den frihed, der følger med reformen. Men friheden skal for alvor stå sin prøve, når den første mediestorm raser, siger KL-udvalgsformand. 

30. januar 2025

Af Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk 

Det har været vigtigt for ældreminister Mette Kierkgaard at lytte til kommunerne i arbejdet med at forme den nye ældrelov. Intentionerne om mere frihed og mere plads til den enkelte ældre er da i høj grad også noget, kommunerne er enige i, mener KL-udvalgsformand Anders Winnerskjold. Foto: Jakob Carlsen

Frihed og fleksibilitet er nøgleord i den nye ældrereform, som træder i kraft til sommer.

Kort før jul godkendte Folketinget lovgrundlaget bag reformen, som både giver ældre mere selvbestemmelse, kommunale medarbejdere mere frihed til at løse deres arbejdsopgaver og landets kommunalbestyrelser mulighed for i højere grad at tilrettelægge ældreplejen ud fra lokale ønsker.

– Vi på Christiansborg har troet, at kvalitet rimer på mere lovgivning og flere proceskrav. Samtidig har man i kommunerne længe sagt: ”Kunne vi ikke prøve at gøre det på en anden måde?” Og nu har vi så forsøgt at lægge os i selen for at lave det paradigmeskifte og en helt ny lovgivning, der giver rum til fleksibilitet, fordi vi faktisk tror på, at det er det, der giver kvalitet ude hos den enkelte, siger ældreminister Mette Kierkgaard (M).

Men én ting er store ambitioner og gode intentioner. Loven er ikke mere end ord på et stykke papir, før kommunerne er lykkedes med at gøre ordene til virkelighed og implementere reformen hos hver enkelt medarbejder i ældreplejen. Og det kommer til at kræve noget, slår Anders Winnerskjold (S), der er formand for KL’s sundheds- og ældreudvalg med ressortansvar for ældre samt borgmester i Aarhus, fast.

– Det her stiller ret store krav. Både til ministeren, Folketinget, til borgmestre og kommunalpolitikere. Vi skal turde læne os ind i medarbejdernes faglighed og sige, at kvalitet kan være noget forskelligt. At det kan variere fra kommune til kommune, og at kvaliteten kan se forskellig ud for den enkelte, siger Anders Winnerskjold og fortsætter:

– Med det her bevæger vi os væk fra den helt klare rettighedstænkning, og det kræver øvelse både hos politikere, pårørende og borgere. For hvordan kan de få det der ovre i Roskilde, når det ikke er sådan hos mig her i Aarhus? Det er det, vi vil blive testet på.

Have hammeren parat

Det er ikke kun i ældrereformen, at frisættelse, frihed og fleksibilitet er buzzwords. Det gennemsyrer en del af regeringens reformer, at kommunerne får meget ansvar og mere frihed de kommende år. 

Men det slider på tilliden, når overskrifter om uværdig behandling i ældreplejen med jævne mellemrum rammer medierne og ofte udløser spørgsmål i Folketinget og sågar samråd. 

Det er også først, når den næste mediestorm raser, at friheden for alvor kan stå sin prøve, mener Anders Winnerskjold. 

– I en politisk logik er det her svært, for i dag er det politiske klima sådan, at det udløser § 20-spørgsmål, samråd og ordførere, der skælder ud på ministeren. Og jeg tror desværre, det bliver svært at komme uden om, siger han, mens Mette Kierkgaard supplerer:

Det her stiller ret store krav. Både til ministeren, Folketinget, til borgmestre og kommunalpolitikere.

Anders Winnerskjold (S), formand for KL’s sundheds- og ældreudvalg med ressortansvar for ældre

– Jeg har jo faktisk haft flere sager, men de har ikke været særlig meget i medierne, fordi jeg ikke har været ude med den hårde hammer. Der kommer til at ske fejl – vi har med mennesker at gøre. Det vigtige er, at vi får fejl frem i lyset så tidligt som muligt. Det får man ikke, hvis man render rundt med en hammer parat til at slå folk oven i hovedet.

Men ældreministeren medgiver, at der i dag er en kultur, hvor der er en forventning om, at ministre og folketingsmedlemmer står klar til at slå kommunerne i hovedet, hvis der bliver begået fejl.

– Men man kan altså sagtens have nogle klare forventninger og være tydelig, uden at det behøver at være på den måde, siger hun, inden Anders Winnerskjold igen tager ordet:

– Jeg er nok lidt mindre optimistisk. Det afgørende er så – og jeg håber, det vil være sådan – at et folketingsflertal tør stå fast, være i det svære og sige: ”Jamen de har åbenlyst nogle udfordringer i Aarhus, og dem skal de håndtere der.” Omvendt håber jeg så også, at vi er nogle stykker i kommunerne, som tør stille op til Ekstra Bladet eller Danmarks Radio og tage ansvaret på os. 

Vi har troet, at kvalitet rimer på mere lovgivning og flere proceskrav.

Mette Kierkgaard (M), ældreminister

Pendulet svinger

Et andet spørgsmål optager også Anders Winnerskjold. For mens han glæder sig over mere frihed til kommunerne, er han bange for, at den kun er flygtig.

– Pendulet svinger hele tiden. I en periode var der enormt fokus på centralisering, og nu svinger pendulet mere over i, at Folketinget skal udstikke nogle overordnede rammer og færre proceskrav. Det synes jeg, er godt, men pendulet har det med at svinge. Derfor håber jeg, at alle – både Folketing og kommuner – vil anerkende, at det her er ekstremt ambitiøst, og at vi skal huske hinanden på lige at suge luft ind, inden vi bare hopper med på den næste bevægelse, siger han.

Som ny ældreminister var Mette Kierkgaard i Sverige, der igennem flere år har decentraliseret. De seneste år har der dog været tale om at centralisere igen, fordi svenskerne oplevede forskelle og uligheder i ældreplejen.

– Det er noget af det, som vi har prøvet at rammesætte for alt i verden ikke må ske, for det er næsten det værste for medarbejderne ude i yderste led. Vi må ikke komme tilbage til sådan nogle generelle snakke om, at kommunerne er gode eller dårlige, eller at dem og dem er gode, og de andre er dårlige. Men det bliver svært at sikre, at vi ikke kommer derhen, siger Mette Kierkgaard.

48 procent af kommunerne har allerede etableret faste teams i hele hjemmeplejen, mens 30 procent har faste teams i dele af hjemmeplejen. Det er et centralt element i ældrereformen, og derfor glæder både ældreminister Mette Kierkgaard og KL-udvalgsformand Anders Winnerskjold sig over, at kommunerne allerede er godt i gang. Foto: Jakob Carlsen

Ældrereformen

Ældreloven træder i kraft 1. juli.

Her bliver en række krav til kommunerne afskaffet – blandt andet årligt fastsatte kvalitetsstandarder og værdighedspolitikker.

Fra den 1. juli skal alle borgere visiteres til helhedspleje. Det betyder, at én leverandør har det samlede ansvar for hjælp og støtte til den ældre.

Med ældrereformen får kommunerne mulighed for at lave såkaldte lokalplejehjem med professionelle bestyrelser.

Ældreloven udbreder også faste teams til alle kommuner.

Ældrereformen bygger på tre bærende værdier: selvbestemmelse for den ældre, tillid til medarbejdere og ledelse og tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.

Ældreministeren peger på, at nogle af de tiltag, der ligger i den nye lovgivning, blandt andet er en tilsynsreform, der reducerer mængden af tilsyn, samt en ældrelinje, hvor ældre og medarbejdere kan henvende sig, hvis de oplever noget bekymrende.

– Det er blevet set som en mistillid til kommunerne, at vi har lavet den linje, men det er det på ingen måde. Men vi skal selvfølgelig sikre, at medarbejdere, pårørende og de ældre selv kan fortælle, hvis de oplever noget svært, siger hun og fortsætter:

– Men der er nogle balancer, der skal tøjles, for hvordan handler vi? Hidtil har vi været handlekraftige ved at lave en regel mere, udstikke nye retningslinjer eller sende et hyrdebrev. Men i langt de fleste tilfælde handler det meget mere om, hvordan vi hjælper hinanden med at komme i mål. 

Kvalitet i fokus

Selvom kommunerne med ældrereformen bliver fri for krav om eksempelvis kvalitetsstandarder og værdighedspolitikker, er det ikke frihed til ingenting, understreger ældreministeren.

– Vi har stadig en kvalitet, der skal leveres. Og det har vi hegnet ind med tre bærende værdier. Dem skal man leve op til. Hvordan man så vælger at levere den kvalitet, er op til det kommunale selvstyre. Det her er en kæmpe kærlighedserklæring til det kommunale selvstyre, siger Mette Kierkgaard. 

Med det her bevæger vi os væk fra den helt klare rettighedstænkning, og det kræver øvelse både hos politikere, pårørende og borgere.

Anders Winnerskjold (S), formand for KL’s sundheds- og ældreudvalg med ressortansvar for ældre

Hidtil har vi været handlekraftige ved at lave en regel mere, udstikke nye retningslinjer eller sende et hyrdebrev.

Mette Kierkgaard (M), ældreminister

Ifølge ministeren er netop kvaliteten det centrale element i reformen. Hun er særlig optaget af, om borgerne har tillid til ældreplejen, og mens mange ældre er tilfredse med den pleje, de får i dag, peger undersøgelser på, at et stort flertal af de yngre danskere ikke har tillid til, at de vil få den nødvendige pleje, når de bliver gamle.

– Derfor er det utrolig vigtigt, at vi leverer kvalitet. Hvis vi ikke leverer kvalitet i et velfærdspolitisk system som det danske, hvor skattefinansieringen er så stor, er det et problem. 2,9 millioner danskere har i dag en sundhedsforsikring, og det har jeg i udgangspunktet ikke noget imod. Det må bare ikke være begrundet i, at de ikke synes, det offentlige tilbud er godt nok, siger hun.

Sidste år fik omkring 120.000 ældre hjemmehjælp, og i de kommende år vil antallet af ældre kun vokse. Det vigtigste for Mette Kierkgaard er, at dem, der får brug for pleje, får en god kvalitet. Og det tror hun, den nye reform vil sikre.

– Det er det, der er målsætningen, og det, der driver mig. Sådan tror jeg, det er for alle politikere, konstaterer Mette Kierkgaard, mens Anders Winnerskjold nikker:

– Hovedingredienserne er der til at lave noget rigtig godt, konstaterer han.

Men ældreministeren lægger ikke skjul på, at implementeringsopgaven er kæmpestor og det allermest afgørende for, at reformen bliver til virkelighed. Derfor regner regeringen også først med, at reformen er fuldt implementeret om fem år, ligesom den har lagt evalueringer ind undervejs for at følge arbejdet.

– Når vi ser på de reformer, der er blevet gennemført gennem tiden, har det nogle steder desværre været sådan, at implementeringen ikke er lykkedes. Derfor er det vigtigt at holde fanen højt og holde pusten hele vejen igennem. Vi har sat god tid af, fordi vi ved, det er et vigtigt stykke arbejde, siger Mette Kierkgaard og tilføjer:

– Alle, der har været involveret i sådan en proces, ved, at det er sjældent, man rammer rigtigt første gang. Der vil ske fejl, og vi skal sørge for at have tålmodighed, så vi alle sammen når i mål. antj@kl.dk