Kommunerne kommer på reformprøve

Ældrereform, sundhedsreform, folkeskoleaftale, grøn trepart og nye rammer på socialområdet.

Regeringen og Folketinget har haft glubende appetit på at lave reformer, og der er indgået store aftaler på snart alle store velfærdsområder det seneste år. KL har endda kaldt 2025 for året med reformstorm. Og midt i blæsten står kommunerne med ansvaret for at gøre reformerne til virkelighed og skabe den egentlige forandring. 

– Der er jo fuld plade på stort set alle velfærdsområder. Vi må strække vores implementeringsmuskler til det yderste, for vi skal skifte hjulene på bilen, mens vi kører. Og vi skal nærmest skifte alle fire hjul samtidig, siger KL-formand Martin Damm (V) om den opgave, der venter.

Ikke desto mindre er kommunernes implementering af reformerne helt afgørende for deres succes, mener Peter Rahbæk Juel (S), der er næstformand i KL. Værdien ligger ikke i det aftalepapir, der er lavet på Christiansborg, påpeger han.

– Værdien er i mødet mellem en lærer og en elev, et barn og en pædagog, en sosu-hjælper og en ældre eller en ledig og en jobrådgiver. Det er der, effekten af aftalerne skal måles. Og den effekt afgøres af, hvor gode vi er til at implementere, siger Peter Rahbæk Juel.

Tæt på borgeren

Flere eksperter har da også påpeget, at kommunernes arbejde har afgørende betydning for, om regeringens reformer bliver en succes. Og Martin Damm mener, at den nøglerolle, kommunerne har fået med at implementere reformerne, er udtryk for stor tillid til kommunerne.

Heller ikke Lisbeth Knudsen, der er strategidirektør ved Altinget og Mandag Morgen, undervurderer den opgave, kommunerne står over for. 

Tilsammen tegner reformerne konturerne til et velfærdssamfund 2.0, hvor personlig frihed vil fylde mere sammen med flere valgmuligheder, mindre ulighed i sundhed og uddannelse, mindre bureaukrati og flere skræddersyede løsninger frem for standardpakker, mener hun. 

Det lægger en større del af ansvaret ud i systemet tættere på borgerne, og det betyder ifølge Lisbeth Knudsen, at selve kommunalpolitikerrollen muligvis skal reevalueres.

– Med New Public Management-bevægelsen blev politikerne gjort til en slags bestyrelsesmedlemmer i en virksomhed. Det bliver helt afgørende med decentraliseringen, at politikerne rent faktisk bliver politikere så at sige. At de i større udstrækning kan opfange og beskrive de udfordringer, der er i lokalsamfundet, omsætte det til politiske visioner og finde løsningerne sammen med lokale fællesskaber og borgere, siger hun.

Derfor skal kommunalpolitikerne ikke ende med at blive en form for administratorer af de politiske aftaler eller kontrollanter af administrationen på rådhuset, advarer hun. Implementeringen af de mange reformer kræver, at politikerne ser ud fra rådhuset og er i tæt kontakt med borgerne. 

– Folk vil gerne have lokalpolitikere, som forstår, hvad lokalsamfundet har brug for. Lokalpolitikerne skal lave problemløsning sammen med borgerne, og de skal mobilisere borgerne i forhold til at skabe opbakning til nogle af de beslutninger, der skal tages, siger Lisbeth Knudsen og tilføjer, at politikerne ikke skal glemme dialogen med borgerne, selvom implementeringsarbejdet kan blive langstrakt.

– Med flere af reformerne går der lang tid, før de begynder at blive implementeret ude i kommunerne. Derfor er det vigtigt, at man bruger kræfter på at oplyse borgerne og inddrage dem i, hvad de enkelte reformer kommer til at betyde for kommunen, siger hun.

Skal blive i arbejdstøjet

Selvom det er mange reformer, der nu skal gøres til virkelighed, er kommunerne mere end vant til at løse den slags opgaver, pointerer Ulrik Kjær, der er kommunalforsker ved Syddansk Universitet.

– Folkeskolen har jo ikke stået stille de seneste 20 år, og klimaet er ikke nyt i kommunerne. Det er ikke, fordi man nu skal kigge på noget, man aldrig har set på før, konstaterer han. 

Og når reformarbejdet ovenikøbet falder sammen med et valgår, giver det ifølge Ulrik Kjær kommunalpolitikerne en oplagt mulighed for at tale konkret politik.

– Og det er vel en meget god måde at gå ind i en valgkamp på, siger han og fortsætter:

– Politikerne har en opgave i at få brugt valgåret til at stikke fingeren i jorden og finde ud af, hvad vælgerne egentlig mener om reformerne, og hvad det er for nogle holdninger, som skal repræsenteres efterfølgende.

Kommunalpolitikerne skal dog også være opmærksomme på, at implementeringsopgaverne ikke glider i baggrunden, når valgkampen tager mere og mere til, advarer Lisbeth Knudsen.

– Det er ofte sådan, at udviklingsarbejdet går lidt i stå, når der er så kort tid til et valg. Men der skal tages mange politiske beslutninger i forhold til reformerne. Så man må håbe, at der ikke går totalt valgkamp i den, for så får ledelserne virkelig udfordringer, siger hun.

Det scenarie frygter Martin Damm ikke. Men han medgiver, at kommunalpolitikerne skal blive i arbejdstøjet, for de store opgaver kræver kommunal beslutningskraft helt frem til kommunalvalget. 
Og så håber KL’s næstformand, Peter Rahbæk Juel, ikke mindst på arbejdsro fra Christiansborg. 

– Vi har fået en opgave og et ansvar, vi skal løfte. Så skal Christiansborg til gengæld holde snitterne væk og give os gode arbejdsvilkår. Og vi har brug for, at Christiansborg både giver os et arbejdsrum og anerkender, at vi også har fået et stort ansvar. Så skal vi nok tage opgaven på os og skabe forandringen, siger han.  marp@kl.dk, antj@kl.dk

Læs også

Reformernes kommunale to do-liste

Der har været travlt på Christiansborg det seneste år, hvor flere store reformer og politiske aftaler er kommet på plads. Nu er det op til kommunerne at gøre dem til virkelighed. Det kommer til at sætte kommunalpolitikerne på overarbejde, når der skal træffes et væld af vigtige beslutninger det kommende år.

Få overblikket her